Tekst: Ida Holten Sejbjerg Foto: Adobe Stock Den kunstige krop er faktisk helt naturlig Hvis kroppen går i stykker, kan den repareres. Ikke helt på samme måde som når en bil får en ny reservedel, men det er tæt på. For lægerne har i dag et stort sortiment af metaller, plastik og avancereret teknologi, som kan sættes ind i kroppen og erstatte arme, ben og andre kropsdele af kød og blod. For mange mennesker er en protese eller et implantat en vigtig del af deres krop. Det gør det muligt at leve et så normalt liv som muligt, selv om kroppen er nedslidt eller er blevet ødelagt af en ulykke eller en sygdom. Proteser er ikke en ny opfindelse. Frem til begyndelsen af 1900-tallet kunne et træben med et læderhylster i bedste piratstil erstatte et ben. Siden da er der sket meget. I dag kan man få avancerede proteser og elektroniske implantater, der kan genskabe kroppens funktioner og samtidig være komfortable at bruge og tage kosmetiske hensyn. I dette blad, kan du møde en række mennesker, der har fået erstattet en kropsdel med en protese. De fortæller, hvad der er sket, og hvordan de får det bedste ud af deres liv med en kunstig kropsdel. Du kan blandt andet komme med til operationen, når Christian på 21 får en ny hofte, fordi hans egen er ramt af en sygdom. Christian er én af de 10.000 danskere, der hvert år får en kunstig hofte. Du kan også læse om Bjarne Absalonsen fra Fredericia, der fik amputeret sit ben som bare 32-årig. I dag er han 48 år og kan fortælle, at det kræver en stor indsats at have en aktiv hverdag – men at det er det værd. Mød også fysioterapeut Lise Wange Bendtsen fra Kolding Sygehus, der har 38 års erfaring i at hjælpe amputerede videre i livet. Ud over temaet om den kunstige krop kan du blandt meget andet også læse om besøgshunde i psykiatrien, leverscanning og komplikationer efter kejsersnit. Rigtig god læsning! Læs temaet på side 4-16 Tema Christian vil løbe med sin kunstige hofte En lang række af kroppens dele kan skiftes ud med nye 'reservedele' og give forbedret livskvalitet. Stort tema om den kunstige krop. 3 | 2019 Ta’ med hjem Gratis Forslået, forvredet, Kejsersnit er ikke forstuvet - hvad bare en lynlås gør du? VUF! Sylvester er besøgshund i psykiatrien Forsidefoto: Maria Tuxen Hedegaard Sundhedsmagasin for Region Syddanmark September 2019 Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle, Tlf. 7663 1000 www.regionsyddanmark.dk Oplag 42.000. I 2019 udkommer Sund i Syd marts, juni, september og december Design og tryk Mediegruppen as – 12994 Redaktion Søren Braun, ansvarshavende redaktør Tine Glindvad Polat, redaktør Kom med gode idéer Skriv til redaktionen på sundisyd@rsyd.dk Læs Sund i Syd på www.regionsyddanmark.dk/sundisyd Miljø: Trykt på miljøgodkendt papir hos svane-, blomst- og FSC mærket trykkeri. september 2019 3
Download PDF fil
Arkiv