Tekst: Tine Glindvad Polat. Det største øjeblik i livet Har du børn? Hvis du har, så vil du sikkert, ligesom stort set alle forældre svare, at det øjeblik dine børn blev født, er det største øjeblik i dit liv. En fødsel rummer kæmpestore følelser, dramatik og kan også være en voldsom oplevelse for både forældre og barn. Jordemødrene og fødselslægernes fornemmeste opgave er at sørge for, at der kommer sunde børn og hele forældre ud på den anden side. Det er de rigtig gode til. Danmark er ét af de sikreste steder at føde i verden. Og i de sidste mange års undersøgelser af patienternes tilfredshed svarer ni ud af ti fødende at de er yderst tilfredse med deres fødselsforløb. I denne udgave af Sund i Syd sætter vi fokus på fødsler. I temaet på de næste 11 sider kan du læse om, hvorfor det er så sikkert at føde i Danmark. Svaret går 300 år tilbage til dengang Kong Frederik den 4. bestemte at jordemødre skulle uddannes. I Region Syddanmark blev der i 2017 født 11.702 nye syddanskere. 316 af dem blev født derhjemme. Selvom det stadig er en lille del af det samlede antal fødsler, så er der en tendens til at flere vælger, at føde i hjemlige, trygge rammer. Faktisk er Danmark det land i Skandinavien, hvor der fødes flest børn hjemme. Det har det syddanske regionsråd også været med til at understøtte. I budgettet for 2018 blev der afsat en årlig pulje på 2,8 mio. kr. til udbredelse af Kendt Jordemoderordning. Det er en ordning, hvor kvinder, som ønsker at føde hjemme, er sikret at hun kommer til at føde med én af de tre jordemødre, som hun har lært at kende gennem graviditeten. Du kan også læse om, hvordan de på fødeafdelingen i Odense og Svendborg har fået antallet af svære mellemkødsbristninger til at falde markant ved at indføre nye håndgreb, når barnet skal presses ud. Du kan selvfølgelig også møde to nybagte forældrepar og deres babyer. Allie, som blev født på fødeafdelingen i Odense og Tobias, som blev født hjemme tæt på Rødekro. Rigtig god læselyst. Læs temaet på side 4-14 4 | 2018 Ta’ med hjem Gratis Lindrende fysioterapi til uhelbredeligt syge Overblik når katastrofen rammer Oliver er frivillig førstehjælper Tema: Danmark er et af de sikreste steder at føde i verden Lille Allie kom til verden på fødeafdelingen i Odense. De fleste fødsler i Region Syddanmark foregår på én af regionens fem fødesteder. Men antallet af hjemmefødsler er stigende. Forældrene vælger selv. I dette nummer af Sund i Syd sætter vi fokus på fødsler. Forsidefoto: Maria Tuxen Hedegaard Sundhedsmagasin for Region Syddanmark December 2018 Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle, Tlf. 7663 1000 www.regionsyddanmark.dk Oplag 46.000. I 2019 udkommer Sund i Syd marts, juni, september og december Design og tryk Mediegruppen as – 11799 Redaktion Søren Braun, ansvarshavende redaktør Tine Glindvad Polat, redaktør Kom med gode idéer Skriv til redaktionen på sundisyd@rsyd.dk Læs Sund i Syd på www.regionsyddanmark.dk/sundisyd Miljø: Trykt på miljøgodkendt papir hos svane-, blomst- og FSC mærket trykkeri. december 2018 3
Download PDF fil
Arkiv