Det kræver mod at være åben om psykisk sygdom Psykiatriens EN AF OS-ambassadører løb med årets frivillighedspris. Jørgen Jensen er ambassadør og en af hverdagens frivillige helte. Han fortæller kommende sygeplejersker og sosu-assistenter, hvad de skal være opmærksomme på, når de arbejder med patienter i psykiatrien. Tekst: Jane Birch Larsen. Foto: Maria Hedegaard. Jørgen Jensen er EN AF DEM – de cirka 85 EN AF OS-ambassadører, som gang på gang stiller op på arbejdspladser, skoler og uddannelsessteder for at fortælle om deres personlige erfaringer med psykisk sygdom og om, hvordan de er kommet sig. De mange ambassadører modtog 25. april i år regionens Frivillighedspris for deres store indsats, som er med til at bryde tabuer og fordomme og skabe debat om psykisk sygdom. Det glæder Jørgen, at han og de andre ambassadører har fået prisen: – Det vil forhåbentlig være med til at sætte fokus på psykisk sygdom og på, hvor vigtigt det er med mere åbenhed på området. Det var svært i starten. Der var det næsten med tårer i øjnene og en klump i halsen. Jeg fik noget at stå op til Jørgen har selv oplevet, at det krævede mod at stille sig op og fortælle om den psykiske lidelse, han har, og om, hvordan det har påvirket hans liv. – Det var svært i starten. Der var det næsten med tårer i øjnene og en klump i halsen. Det påvirker mig stadig, men ikke i samme grad, som det gjorde i starten, fortæller han. Jørgen har diagnosen periodisk svær depression og har også tidligere skåret i sig selv. I 2005 fik han tilkendt førtidspension. Det gav ham en følelse af ikke at kunne bruges til noget og kostede både selvtillid og selvværd. Men vendepunktet kom, da han fik et skånejob på et plejehjem og blev EN AF OS-ambassadør. Pludselig følte jeg, at jeg kunne bruges til noget. Jeg havde en form for arbejde at stå op til, fortæller han. Jørgen har været bange for, hvordan folk ville se på ham, når de fik at vide, at han havde været indlagt på psykiatrisk afdeling. Men han har ikke mødt andet end respekt for sin åbenhed, og så har det også vist sig, at han selv har fået det bedre af at fortælle sin historie om og om igen. – Man bearbejder det hver gang, man får sat ord på. Og så fandt jeg jo ud af, at det også gav noget til dem, der hørte på det, fortæller Jørgen. Teori er en ting, praksis noget andet Det er primært sygepleje- og sosuassistent-elever, som Jørgen holder foredrag for – som supplement til deres øvrige undervisning. – Teori er meget godt, men det putter folk i kasser, og man får ikke fat i mennesket bag. Når jeg nu kan gøre det, så ser jeg det lidt som min pligt at klæde dem på, siger han. I sine foredrag lægger Jørgen primært vægt på, hvad der har været positivt i hans møde med psykiatrien, og hvad der er vigtigt for en patient som ham. I den sammenhæng er tillid et vigtigt ord. – Hvis ikke man har tillid til den, der sidder på den anden side af bordet, så åbner man sig ikke op på samme måde. Og så er det vigtigt, at man som behandler tør fortælle lidt om sig selv og være personlig. Så er det nemmere for patienten at komme ud med det, der er svært. En anden af Jørgens pointer er, at alle mennesker er forskellige, og at de ikke bliver mindre forskellige af at have en diagnose – heller ikke selvom diagnosen er den samme. Derfor er det så vigtigt at investere noget tid i at lære den enkelte patient at kende. Man må have lidt humor med Jørgen holder foredrag cirka en gang om måneden og oplever, at eleverne tager godt imod ham. Når han får spørgsmål, drejer de sig ofte om hans diagnose og om medicinen. Derfor er han begyndt selv at fortælle om det i sine foredrag. – Det gjorde jeg ikke i starten, for jeg synes, at diagnosen putter én i en kasse. Jeg vil hellere fortælle om, hvad sygdommen har gjort ved mit liv. For vi er jo alle forskellige, og har forskellige tanker i forbindelse med vores sygdom. Et af de spørgsmål, som Jørgen husker godt, var, da en studerende spurgte ham, om han så ting, som ikke var der – for eksempel personer. – Der måtte jeg jo sige, at det kunne jeg ikke svare på, for alt ser virkeligt ud for mig. Man må jo have lidt humor med også, siger han med et smil. 24 juni 2018
Download PDF fil
Arkiv