Psykologen Beate Vesterskov, psykolog, Neurologisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Når det perfekte bliver et problem At stræbe efter et højt sat mål, anerkendelse og belønning er ikke i sig selv et problem eller farligt. Når vi i dagens samfund alligevel taler om ’12-tals generationen’ og ’de perfekte piger’ og ser stigende rater af både stress og depression helt ned til børnehavnen og stigende rater af eksempelvis hovedpiner og mavesmerter, giver det anledning til at stoppe op og se på perfektionisme og forstå, hvor det bliver usundt. Perfektionisme kan opdeles i to forskellige kategorier: Sund og usund perfektionisme. Sund perfektionisme er en positiv egenskab, hvor man stræber efter et højt sat mål, men ikke dunker sig selv oven i hovedet, hvis man ikke når det. Forskning viser, at sund perfektionisme hænger sammen med et positivt humør. Usund perfektionisme er en negativ egenskab, hvor man er ekstremt selvkritisk og altid har en fornemmelse af at man ikke lever op til de mål, som man selv eller andre sætter op. Forskning viser, at usund perfektionisme hænger sammen med mentale fejlfortolkninger. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at man negligerer positive begivenheder, at man igen og igen tjekker sin egen adfærd og undgår bestemte opgaver eller aktiviteter. Usund perfektionisme har vist sig at hænge sammen med blandt andet depression, kronisk depressiv tilstand og social angst. Du er ikke god nok stemmen Perfektionisme og stræben er i sig selv ikke farligt eller usundt, men det kan for nogle føre til, at det bliver usundt. Perfektionisme bliver først og fremmest usund, når den fører den indre kritiske stemme med sig. Den stemme, der inde i hovedet fortæller, at du ikke er god nok. På den måde hænger usund perfektionisme også sammen med selvværd. Terapi, der fokuserer på udviklingen af og en bevidst lytten til en indre positiv stemme, kan hjælpe med, at man bevæger sig fra usund til sund perfektionisme. Særligt terapiformen Compassion Focused Therapy arbejder direkte med det. Det perfekte liv på Instagram En anden ’fælde’, for, hvornår perfektionisme kan blive usund, er igennem konkurrence. Konkurrence kan dukke op i mange situationer og kan derfor også være svær at få øje på i hverdagen. Men det kan være igennem sociale medier, der fungerer som et udstillingsvindue, hvor der også ligger bedømmelse i konkurrencen. Det gælder for eksempel en platform som Instagram, hvor billeder af ’det perfekte’ tit bliver udstillet. Overvej, om du lægger et billede op på Instagram, fordi du har lyst til at dele det, eller om der er et element af konkurrence/ opnåelse i det? Et andet medie kan være LinkedIn. Overvej, om du deler indhold eller tilføjer noget om dig selv for at konkurrere med andre? Det spørgelystne barn En anden måde at holde fokus på den sunde perfektionisme uden at ryge over i den usunde er ved at have et skarpt fokus på sine livsværdier. Der kan du måske få gavn af at bruge ”Det spørgelystne barn”. Du skal forestille dig at være det barn, der hele tiden spørger ’Hvorfor det’. For eksempel: Jeg vil være den bedste til mit job! Hvorfor det? Fordi mit arbejde er vigtigt for mig! Hvorfor det? Fordi jeg gerne vil gøre en forskel! Hvorfor det? Fordi jeg gerne vil hjælpe mennesker! Hvorfor det? Fordi sådan er jeg bare!! Når du når til, at der ikke længere er et svar, fordi ’sådan er det bare’, begynder du at ramme værdien. Spørg da dig selv, om du, som i eksemplet her, kan hjælpe andre mennesker uden også at skulle stræbe efter at være den bedste til jobbet. Kan du stadig hjælpe andre og ikke være den bedste? Foto: Palle Peter Skov
Download PDF fil
Arkiv