Tema Alkohol Der var bred enighed om at vedtage en alkoholpolitik, da forældrene til eleverne på 7. årgang var til alkoholmøde på Sct. Hans Skole i Odense. Rusmiddelvejleder Frank Jensen oplever, at de unge mennesker venter længere med at begynde at drikke alkohol, end det var tilfældet for bare fem år siden. Forældres alkoholpolitik rykker de unges drukdebut Når forældre i fællesskab sætter klare rammer for, hvornår og hvor meget deres børn må drikke, så batter det noget. Alkoholdebuten blandt danske unge er nu oppe på 15-16 år. For 20 år siden begyndte de fleste unge at drikke ved konfirmationsalderen. Som forældre til elever i 7.x, y og z, bakker vi op om følgende: Klassens elever drikker ikke alkohol, ryger ikke eller gør brug af andre rusmidler. Sådan lyder indledningen til den alkoholaftale, som forældrene til 7. årgangs elever på Sct. Hans Skole i Odense har vedtaget i fællesskab. En sen mandag eftermiddag i april byder rusmiddelvejler og lærer på skolen Frank Jensen forældrene velkommen til et møde om alkohol. Han har været ssp-repræsentant og rusmiddelvejleder i fem år. Han har netop været rundt i skolens tre 7. klasser og talt om alkohol. De unge har også udfyldt et anonymt spørgeskema, og svarene får den erfarne rusmiddelvejleders mundvige til at pege opad: – Der er kun ganske få på denne årgang, der har prøvet at drikke alkohol. For fem år siden var det mange flere. Faktisk var mange af eleverne lidt forundrede over, at jeg kom og talte med dem om alkohol nu, fortæller Frank Jensen. Han vurderer, at det er kombinationen af det forebyggende arbejde i skolen, og at forældrene har en klar holdning, der rykker ved, hvornår de unge begynder at drikke alkohol. – Vi sætter ind med vores forebyggende tiltag tidligere og tidligere, og så ved vi, at det er sindssygt vigtigt, at forældrene har en klar holdning. Hvis alle ved, at der er regler om, at man ikke drikker, og at forældrene taler sammen, så har det en meget præventiv effekt, siger Frank Jensen. Tekst: Tine Glindvad Polat. Foto: Jens Wognsen. Mia Maltby Mor til Anna 14 år – Det er vigtigt, at vi er enige om og bakker op om, at vores børn ikke skal drikke alkohol. Min holdning er, at alkohol først er noget, min datter skal begynde at snuse til i slutningen af 9. klasse. 12 juni 2018 Jesper Tøstesen Far til Jonathan 14 år – Jeg er dukket op i dag, fordi jeg er nysgerrig efter at høre andres holdning. Vi var da heldigvis helt enige om, at hverken alkohol eller rygning hører hjemme i 7. klasse. Jo stærkere, vi forældre står sammen og taler sammen, jo bedre. Klara Stoubye Mor til Anton 14 år – Jeg vil da ønske, at jeg kan trække min søns alkoholdebut til 16-17 år. Derfor synes jeg, at det er vigtigt med nogle fornuftige rammer.
Del
Print
Download PDF fil
Arkiv