Sandras varme hænder giver Erna et bedre liv Erna Jørgensen er uhelbredeligt syg af KOL og har flere andre svære sygdomme. To gange om ugen får hun palliativ fysioterapi af Sandra Ross – og der følger både en bedre vejrtrækning, færre smerter, afslapning og en masse gode snakke med. Tekst: Sanne Safarkhanlou. Foto: Jens Wognsen. Det er torsdag formiddag, og inde i den lille stue i Odense sidder Erna i sin kørestol og glæder sig. For i dag kommer fysioterapeuten Sandra Ross forbi og giver lindrende behandling. Og det varmer. På flere måder. – Når Sandra lægger sine hænder på mig, stråler varmen fra hendes hænder helt ind. Jeg slapper fuldstændig af, og det gør, at jeg bedre kan trække vejret og får færre smerter. Vi får også snakket rigtig godt om stort og småt, så Sandras besøg betyder virkelig meget for mig. De giver livskvalitet, fortæller Erna, der hedder Jørgensen til efternavn og er 78 år gammel. ene ben amputeret. Men hun lider også af lungesygdommen KOL, som betyder, at hun har svært ved at trække vejret og får ilt gennem en slange i næsen. Sygdommen er livstruende og uhelbredelig, og derfor har Erna fået en terminalerklæring, som blandt andet gør, at hun kan få palliativ fysioterapi. – Når man som Erna sidder fastlåst i en kørestol og skal kæmpe med sin vejrtrækning, så spænder man meget i kroppen, og det giver smerter. Fysioterapi løsner muskulaturen op, og det gør, at kroppen slapper af, og vejrtrækningen bliver friere. Det påvirker også det psykiske velvære, som er en mindst lige så vigtig del af behandlingen, fortæller Sandra Ross. Når Sandra lægger sine hænder på mig, stråler varmen fra hendes hænder helt ind. Jeg slapper fuldstændig af, og det gør, at jeg bedre kan trække vejret og får færre smerter. Erna Jørgensen Sandra Ross kommer to gange om ugen for at give Erna palliativ fysioterapi. Erna sidder i kørestol, fordi hun har fået sit Sandra er en af de ca. 20 fysioterapeuter i Region Syddanmark, der yder palliativ fysioterapi i private hjem. Behandlingen er tiltænkt patienter, der er alvorligt syge eller døende. Og alle får forskellig behandling. De får nemlig den, der passer til dem og deres helt særlige situation, fortæller Sandra: – Der er meget stor forskel på, hvad den enkelte ønsker og har brug for. Også fra dag til dag. Det varierer meget efter, hvordan de har det. Og det er ikke heller ikke altid, at patienterne selv kan udtrykke, hvad de har brug for, hvis de er meget syge eller tæt på at dø. Så det handler om at bruge sin faglighed og sin menneskelighed. At føle og fornemme sig frem. 20 december 2018
Print
Download PDF fil
Arkiv
