Side 18

Et hjemligt strejf Hygge er ikke et ord, der ofte høres på et hospital. Men på Nyremedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH) har ordet vundet indpas, efter afdelingen har fået lavet om på indretningen i ventearealerne. D et er blevet mere hyggeligt. Rummet er blevet et bedre sted, og det er blevet lysere, ” siger Christian Graver, der er 65 år og biolog. Efter to år på donorlisten fik han sidste år en nyretransplantation. Christian håbede, at han efter operationen ville være i stand til at cykle over Mont Blanc. I stedet kom han til at tilbringe en tredjedel af det seneste år på Nyremedicinsk Afdeling. En stor del af den tid har været brugt i afdelingens opholdsrum, som i løbet af Christian Gravers indlæggelse har skiftet udseende markant. ”Jamen, der er nogle gode ideer. Den væg, de har fået lavet. Den er sjov og innovativ. Og at malerierne er blevet flyttet rundt på, det fungerer rigtig godt i forhold til det gamle værelse. Det var altså lidt kedeligt,” siger Christian Graver om forandringerne i rummet. ”Patienternes opfattelse af vores nye dagligstue er, at den er blevet mere hyggelig og mere hjemlig. De får lyst til at sidde hernede nu, og særlig de selvhjulpne patienter har meget større tendens til at spise deres mad her frem for at ligge i sengene, ” siger Sebastian Hecht-Nielsen, sygeplejerske på afdeling Y1. Christian Graver synes også, at ændringerne er gode, og han er positiv over, at man med indretningstiltaget sætter patienten mere i centrum. At man i højere grad tænker på personen frem for sygdommen. ”Det her har været et lille skridt på vejen til at få personen bag patienten frem. Så klø på med det, ” siger Christian Graver. TEKST: MARTIN GRØN FOTO: MORTEN SAND VALKÆR Indretningen skaber frirum til patienter Ændringerne er en del af projektet ”Livet mellem stuerne”, et samarbejde mellem OUH og Syddansk Sundhedsinnovation. Projektet har på syv delafdelinger testet, hvad den fysiske indretning betyder for patientens oplevelse af at være på hospitalet. Ph.d. studerende i sygehusarkitektur, Jeppe Emil Mogensen, har været med til at indrette dagligstuen på Nyremedicinsk afdeling. Den største overraskelse for ham har været, hvordan adfærden hos både patienter og personale er blevet ændret i takt med de fysiske forandringer. ”Vi havde en forventning om, at patienter ville tage positivt imod forandringerne. Men at adfærden ændrede sig så meget, var en overraskelse. Fra at patienterne havde siddet ret op og ned, kom patienterne nu ind, tog skoene af og lagde fødderne op på bordet. Der var en helt anden afslappet holdning inde i rummet. Og personalet havde fået en stolthed og glæde over rummet, som de nu opfordrede patienterne til at bruge mere aktivt” siger Jeppe Emil Mogensen. Gå i patientens sko ”Livet mellem stuerne” har også været med til at ændre personalets tankesæt i forhold til brugen af rum på hospitalerne. Personalet er blevet opfordret til at sætte sig i patienternes sted og finde frem til, hvad de selv gerne ville have, at der var i et opholdsrum. ”Når man ser indretningen fra en patientvinkel, så ser man det også med egne private briller. Personligt vil jeg også hellere have en dagligstue med noget læsestof, som ikke nødvendigvis relaterer sig til min sygdom. Det skal jeg nok få at vide, når jeg har brug for det. Man vil hellere være et sted, hvor man føler sig tryg frem for at sidde i et koldt rum,” siger sygeplejerske Sebastian Hecht-Nielsen. Direktør på OUH, Peter Fosgrau fortæller, at personalet med blik for hygiejnekrav og budgettet har frie rammer til at ændre indretningen. Direktionen på OUH vil dog ikke tvinge afdelingerne til at lave om. OM LIVET MELLEM STUERNE Projektet ”Livet mellem stuerne” har på tværs af syv afsnit på OUH undersøgt, hvordan man med simple designgreb kan ændre og bedre patienternes oplevelse af kvalitet i forbindel­ se med ventearealer og opholds­ områder. Projektet er et sam­ arbejde mellem Syddansk Sundhedsinnovation og Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV på OUH. Sikke en forandring! Man føler sig velkommen og vel­ tilpas. Ventetiden føles ikke ligeså slem, og man får lyst til at bruge den som dagligstue i stedet for venteværelse. PATIENT PÅ AFDELING Y1, CITAT FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 18 Sund i Syd SEPTEMBER 2015

Side 19

Der er noget hjemlig hygge over det, mener Christian Graver, om ventearealerne på Nyremedicinsk afdeling på OUH. ”Der skal være nogen, som tager ansvar for, at man i indretningen tager hensyn til og får lyttet til patientens behov, ” siger Peter Fosgrau og tilføjer ”Det skal ikke bare være et koncept, der kommer ovenfra. Det vil være uhensigtsmæssigt at indrette det uden afdelingens involvering. Det skal være båret af nogle lokale ildsjæle, som kan se værdien i at lave om på indretningen. ” Og ifølge Jeppe Emil Mogensen har indretningen en klar værdi. ”Forskningsstudier viser, at patienternes helingsproces hænger sammen med deres stressniveau, og dermed også med den indretning og de fælles miljøer, de er i. Derudover har projektet givet tydelige indikationer på, at patienternes mobilitet bliver stimuleret ved at ændre rummet. Jeg talte fx med en kronisk patient, som aldrig tidligere havde besøgt rummet, og nu var hun begyndt hver dag med at drikke sin morgenkaffe dernede, ” siger Jeppe Emil Mogensen. Både patienter og personale reagerer positivt på de hjemligt indrettede venterum, oplever sygeplejerske Sebastian Hecht-Nielsen. Inspiration til Nyt OUH Projektet har født et inspirationskatalog, som kan tjene som inspiration til de øvrige afdelinger og sengeafsnit på OUH. ”Livet mellem stuerne” kommer også til at bidrage til den fremtidige brugerinddragelse på Nyt OUH. ”Det bliver nok ikke selve rummenes udformning, som de står nu. Men sna- rere at få erfaringerne og de rigtige synsvinkler og perspektiver med videre. Simpelthen at få inddraget patienternes behov i designet af fx opholdsstuerne. Hvis formålet er at lave noget, som er mere behageligt for patienten: Hvilke elementer kan så opfylde det formål?,” siger Peter Fosgrau, der også er projektdirektør på Nyt OUH. SEPTEMBER 2015 Sund i Syd 19

    ...