Side 16
kort & godt Sund i Syd PRINSESSESTØV OVER HCA Det er ikke nemt at være barn og være indlagt på et sygehus. En af udfordringerne på børnehospitalet er at bevare det gode barneliv, selvom man hver dag ser nåle, senge og hospitalskitler i stedet for kammerater og klasselokaler. Det kan være svært at være forælder til børn, som er indlagte i uger og måneder, eller som skal så ofte til behandling, at den almindelige hverdag bliver sat på pause. H.C. Andersens Børnehospital på Odense Universitetshospital forsøger dog at gøre det ufrivillige ophold så behageligt som muligt. Det er blevet bemærket af hendes kongelige højhed Prinsesse Marie, som netop har indledt et samarbejde med HCA om dels at udbrede kendskabet til sygehusets arbejde og dels skabe positive oplevelser for både børnene og deres familier under indlæggelsen. Straks-adgang til prøvesvar og data Når du som borger fra 9. september 2015 logger ind i din Sundhedsjournal på Sundhed.dk, vil du kunne se svar på prøver og journaloplysninger allerede trefem døgn efter, de er lagt ind i den Elektroniske Patientjournal (EPJ) og Laboratoriesvarportalen. Det er en forbedring i forhold til hidtil, hvor der typisk kunne gå 14 dage fra notaterne blev lagt ind i EPJ, til de blev synlige for borgerne. Drejede det sig om svar på prøver, kunne der gå op til tre uger, før de var tilgængelige. Det er Danske Regioners bestyrelse, der har truffet beslutning om at give borgerne hurtigere adgang. Hensigten er at styrke borgernes mulighed for at involvere sig i deres eget behandlingsforløb og give dem mulighed for at kunne møde mere forberedte op til konsultationer. HPV-VACCINEN VURDERES IGEN Sundhedsstyrelsen modtager jævnligt indberetninger om bivirkninger efter HPVvaccinen. Vaccinen yder beskyttelse imod livmoderhalskræft og tilbydes gratis 12årige piger. De mange indberetninger får nu styrelsen til at bede om en europæisk vurdering af, om der er en sammenhæng mellem vaccine og de indberettede bivirkninger. Tidligere undersøgelser har ikke påvist en sammenhæng. Den igangsatte europæiske undersøgelser ventes færdig i maj 2016. ”Skøre knogler er et onde, der desværre kan være resultatet af kræftbehandling , og det er der for lidt opmærksomhed på. Vores håb er derfor er at give lægerne På Sygehus Lillebælt større indsigt i, hvad der i Vejle sidder et sker, når de behandler, team bestående patienternes knogler så af lektorerne Thomas bliver skånet så Levin Andersen, meget som muligt,” Kent Søe og professor siger Kent Søe, der ligeJean-Marie Delaissé, som sine kolleger som forsker i aldring er meget tilfreds og de porøse knogler, med at have lægerne fysisk der følger med. tæt på sig, da laboratoriebygningen er forbundet med sygehuset De kigger blandt med en glasgang. andet nærmere på, hvordan man kan forbedre fornyelsen af knoglemassen ”Det gør, at vi ved, at cellerne kan forsøge at popuflytte lægerlært sagt ’snakker nes bevidsthed bedre sammen’, om knoglernes end betydning det er tilfældet – også når vi bare i dag. Ifølge forskerne mødes uformelt,” tror mange, at siger han. knoglerne bare er en slags stativ, der holder kroppen sammen, men sådan Hvis det lykkes er det slet ikke. forskerne at udvikle bedre behandling, skal patienterne ikke ”Knoglerne er regne med at kunne få et komplekst organ knogler, som da ligede var som fx vores nyrer. 30 år. Men håbet De indeholder er, at behandlingen signalstoffer og celler, kan blive meget mere der er vigtige for effektiv, end den mange processer er i dag. i kroppen,” forklarer Thomas Levin Andersen og fortsætter: ”Derfor er vores største budskab til både læger og patienter: Tænk på knoglerne lidt før, der bliver problemer med dem. Det budskab og fokus er vigtigt for at forbedre behandlingen.” år tante Agate får konstateret knogleskørhed, tænker vi måske: ’Jamen, det er også naturligt, for hun er jo gammel’. Men måske burde vi ikke tænke sådan, for knoglemassen begynder at dale allerede, når vi har passeret de 20 år. Faktisk har Danmark den kedelige rekord af flest tilfælde af knogleskørhed pr. 100.000 indbyggere i EU. D-vitaminmange l er måske en del af forklaringen, men det er ikke det hele, og mere ved man ikke i dag. N på at forbedre behandlingen og dermed højne livskvaliteten for knogleskørhedspatienterne samt kræftpatienter, har fået binyrebarkhormo der for eksempel n i forbindelse med kemoterapi. Medicinen nedbryder knoglerne og gør selvsagt risikoen for brud større. OSTEOPOROSE • Osteoporose kaldes på dansk knogleskørhed. • Sygdommen rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år. • Cirka 450.000 danskere har sygdommen. • Risikofaktorern e er blandt andet lav kropsvægt, for lidt motion, usund kost, for meget alkohol og overgangsalde før 45 år hos kvinderne.r • Sygdommen kan ikke stoppes, men bremses med medicin. Læs mere: www.osteopor ose-f.dk DONORREGISTRERING VIA SMARTPHONE Hvis du har lyst til at registrere dig som organdonor – eller vil udstede et forbud mod organdonation i tilfælde af, at du bliver ramt af en ulykke, og din familie skal tage stilling – kan du nu gøre det via din smartphone. Du kan registrere dig via Sundhed.dk med dit NemID. Fotos: Colourbox FORKERTE OPLYSNINGER OM KNOGLESKØRHED Tænk på knoglerne De fleste forbinder knogleskørhed Men faktisk begynder med ældre mennesker. det at gå ned ad fra 20 års alderen. bakke for vores Et forskerteam knogler allerede i Vejle forsøger skøre knogler at løse gåden og komme med bag de forslag til bedre behandling. Sund i Syd JUNI 2015 I Sund i Syd nr. 2 2015 bragte vi en artikel om forskning i knogleskørhed. De medvirkende forskere har efterfølgende oplyst os, at artiklen indeholder to fejl, der begge retter sig mod de gode råd til forebyggelse af knogleskørhed. For det første er forskerne ikke ophavsmænd til oplysningerne, som man ellers kunne få indtryk af. Herudover er oplysningerne desværre behæftet med fejl. Det beklager vi meget! Vi henviser i stedet til Sundhedsstyrelsens råd til, hvordan man forebygger knogleskørhed: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ernaering/~/ media/52BFED5C0E2C44C6A920DEC159611620.ashx TEKST: MARLENE GRØFTEHAUGE FOTO: JESPER BALLEBY ed Perspektivet er langt, og der kan gå mange år, inden forskerne står med en formel For lidt opmærksomh 16 Trioen Thomas Levin Andersen, Kent Søe og Jean-Marie Delaissé knoglerne i laboratoriet nærstuderer på Sygehus Lillebælt Vejle. De kalder knogleskørhed for en folkesygdom, hvilket de i højeste grad ønsker at gøre op med. JUNI 2015 Sund i Syd 17 16 Sund i Syd SEPTEMBER 2015
Side 17
DIÆTISTEN Nej tak til komælk, men ja tak til gluten Ingen komælk i barnets første leveår. Tidligere introduktion til gluten. Slut med jerntilskud. Nej tak til rovfisk. Det er de fire største nyheder i Sundhedsstyrelsens nye kostvejledning til spædbørn og småbørn. I den nye ”Ernæring til spædbørn og småbørn” anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man helt afholder sig fra at servere komælk for sit barn, indtil det er et år gammelt. I stedet bør man amme eller give modermælkserstatning i det første leveår. Årsagen til de nye anbefalinger om komælk bunder i det høje proteinindhold i komælk. Et højt proteinindhold, som nyeste forskning har påvist, direkte har sammenhæng med en øget risiko for overvægt senere i livet. Kigger man på proteinindholdet for henholdsvis modermælk, modermælkserstatning og komælk, bliver forskellen tydelig: Modermælk indeholder således ca. 0,9 gram protein pr. 100 ml, modermælkserstatning indeholder 1,1-2,1 gram pr. 100 ml, mens sødmælk har hele 3,4 gram protein pr. 100 ml. rioden. Anden periode er overgangsperioden. Og tredje periode er familiens mad. Fra ca. 9-måneders alderen kan barnet følge de almindelige kostråd dog med en række forbehold. Nogle af de forbehold handler om de mange moderne elementer, vi har tilført vores madlavning. I Sundhedsstyrelsens pjece kan man læse mere om de mange forbehold, som bl.a. omhandler quinoa, bær, nødder og arsen i ris. Gluten er et protein, som har været stærkt omdiskuteret i de senere år. Bl.a. har proteinet været under mistanke for udvikling af cøliaki eller glutenintolerance. Nyeste forskning har dog ikke kunnet påvise nogen sammenhæng mellem gluten og cøliaki. Derfor tillader Sundhedsstyrelsen nu tidligere introduktion til gluten i spædbarnets kost ned til 4-måneders alderen. Til gengæld har nyeste forskning fået Sundhedsstyrelsen til at stramme anbefalingerne omkring rovfisk – både i forhold til spædbørn og børn og i forhold til gravide og ammende kvinder. Faktisk lyder anbefalingerne i den nye vejledning, at børn under 3 år ikke må spise de store rovfisk. Det gælder også for tun på dåse. Årsagen er, at fiskenes indhold af kviksølv er under mistanke for at påvirke hjernens udvikling i negativ retning. SUND I SYD EKSPERT DU KAN LÆSE MERE PÅ www.sundhedsstyrelse n.dk/ da/sundhed/ernaering/ spaedboern.aspx Sundhedsstyrelsens nye kostvejledning til spædbørn og småbørn byder på fire nyheder. Slut med jerntilskud Den fjerde og sidste nye anbefaling i Sundhedsstyrelsens kostvejledning handler om jern. Hidtil har man givet børn mellem 6-12 måneder jerntilskud. Det skal man ikke længere, da jernbehovet menes dækket ind af kosten. Derfor er det en god idé at spise så varieret som muligt og fx introducere frugt til barnets første grød. Frugt indeholder nemlig C-vitaminer, som fremmer optaget af jern. Herudover anbefales det at tilbyde kød eller fisk til alle måltider samt mos af grøntsager, der også fremmer optaget af jern. Når barnet runder 8 måneder, kan man servere brød med kødpålæg. Tre kostperioder I den nye kostvejledning deles barnets første leveår kostmæssigt op i tre perioder: Første periode hedder mælkepe- Af diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen, Sydvestjysk Sygehus Foto: Jesper Balleby
