TEKST KLAVS VEDEL / FOTO LASSE OLSSON TEMA / PATIENTERNES PSYKIATRISYGEHUS 3 På stroppetur i systemland Da BIRGIT blev ramt af en alvorlig depression, kom hun sammen med sin mand Henning og deres tre børn ud på en STRABADSERENDE REJSE GENNEM SUNDHEDSVÆSENET på tværs af region og kommune. Nu har turen varet mere end seks år, og foreløbig er der ingen ende i sigte. D ER LIGGER TO HUSE på adressen i Kolding. Det ene er en etplans villa i gule sten, og i haven bagved ligger endnu et. Det er et noget mindre træhus, annekset, hvor Birgit sover og trækker sig tilbage, når hun har det værst. Familien bor i villaen med børnene Victor, Marie-Louise og Emilie, der alle var små, da mors verden pludselig gik i sort. Birgit Nørlem Jørgensen er uddannet pædagog og arbejdede, indtil hun måtte sygemelde sig med depression efter en lang periode med højt arbejdspres og stress i den børnehave, hvor hun havde sin daglige gang indtil for godt seks år siden. — Da jeg vågner op den nytårsmorgen, kan jeg mærke, at det ikke længere er stress, jeg har. Nu har jeg fået en depression. Det har jeg haft tidligere, så jeg kendte de tegn, jeg oplevede. Det er noget følelsesmæssigt, som er svært at sætte ord på, forkla- rer Birgit. Sygdommens voldsomhed betyder også, at Birgit oplever hverdagens gnidninger med børn — også deres egne, som en uoversti- gelig udfordring. Det har sit præg på familielivet og arbejdsfordelin- gen i hjemmet, hvor Birgits mand Henning Karlsen står for stort og småt. I dag sidder hun og Henning i dagligstuen og fortæller om deres oplevelser i det danske sundheds- væsen på godt og ondt. Hun ser stadig den psykolog, som for mere end seks år siden sørgede for, at Birgit blev henvist til psykiatrien. Psykologen er en uvurderlig støtte og den som, sammen med Hen- ning, kender Birgits sygdomsforløb allerbedst. Til trods for at Birgit har fået hjælp i psykiatrien og hos kom- munen og i perioder faktisk har fået det bedre, sidder familiens to voksne med en vished om, at mange af de ressourcer, der er brugt på at hjælpe Birgit, ikke har fungeret efter hensigten. >
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse
Cookiepolitik