FORORD Velkommen til PsykInfo’s arrangementskalender for efterår 2020 Mange af forårets arrangementer blev desværre alyst, da corona ramte os. En stor del af de alyste arrangementer er lyttet til efteråret. Vi har også forsøgt at tage højde for evt. ændringer i smittetryk og anvisninger fra sundhedsmyndigheder ved at tænke hygiejne og størrelse på lokaler ind ved afvikling af efterårets program. Vi krydser ingre for, at den positive udvikling fortsætter, men evt. ændringer melder vi ud til alle tilmeldte i så god tid som muligt. Efteråret betyder bl.a. WHO’s markering af Sindets Dag den 10/10, hvor der er en række arrangementer rundt om i regionen – se mere på side 22-23. Årets Koldinghus-konference har pårørende som tema, og en række oplægsholdere vil belyse det udfordrende område – læs om konferencen på side 32-33. I alt indeholder efterårets arrangementskalender 37 arrangementer. Se også foreningernes egne arrangementer på side 38-40. Afstigmatiseringsindsatsen EN AF OS fortsætter, og ambassadørerne kan inviteres og bookes ved kontakt til PsykInfo. Læs ambassadørens klumme på side 51. Indsatsen for unges mentale trivsel på ungdomsuddannelser er udvidet til nu også at omfatte børn og unge i folkeskolealderen. Fokus er fortsat at ruste lærere til at spotte de børn og unge, der har brug for ekstra opmærksomhed og evt. støtte. Læs mere på side 8-10. Her til sidst kan vi også lige nævne Psykiatriens forskningsdag den 7/12, hvor alle interesserede kan få information om de forskningsresultater, der er på psykiatriområdet i Region Syddanmark. OBS! Praktiske oplysninger vedr. arrangementer: Oplysninger om tilmelding fremgår ved hvert arrangement og foregår efter ”først-til-mølle”-princippet. Ved PsykInfo's arrangementer kan du enten tilmelde dig på www.psykinfo.regionsyddanmark.dk eller ved at ringe til os på telefon 99 44 45 46. Med mindre andet fremgår, er arrangementerne gratis og alle er velkomne. Hvis du bliver forhindret i at deltage, er det meget vigtigt, at du melder afbud, da vi ofte har folk på venteliste til de forskellige arrangementer. Der kan forekomme ændringer i programmet, og du kan holde dig opdateret på vores hjemmeside eller på vores facebookside: www.facebook.com/PsykInfoRegionSyddanmark Du kan også tilmelde dig vores nyhedsmail, så du er helt sikker på at få de seneste nyheder fra PsykInfo. Med venlig hilsen Ulla Lindgren, centerleder, PsykInfo PsykInfo – Efterår 2020 | 3
Print
Download PDF fil