Tørre slimhinder: Slimhinden i næseborene kan udtørre ved ilt-behandling. Dette kan afhjælpes ved at smøre et tyndt lag Decubal-creme i næsen. Decubal-creme kan købes på apoteket. Det er vigtigt at skylle mund hyppigt, drikke meget og evt. tygge tyggegummi eller pastiller. Tryksår: Ilt-katetret kan give tryk ved øre og næse. Ved begyndende tryk er det vigtigt at aflaste, så der ikke opstår et egentligt hul. Kontakt evt. Medical Danmark tlf.nr. 6593 8018. Rengøring af ilt-katetret: Ilt-katetret kan vaskes i sæbevand. Det er vigtigt, at det er rent og tørt. Ilt-katetret skal skiftes jævnligt, ca. hver 14 dag. Nye fås hos ilt-firmaet Medical Danmark 6593 8018. Forværring: De skal være opmærksom på øget åndenød og øget hoste. I sjældne tilfælde kan ilt-tilskuddet blive for stort. Det viser sig ved døsighed. Prøv at skrue ned for ilten og kontakte Deres læge. Problemer: Hvis De løber tør for ilt eller har andre problemer med udstyret, skal De kontakte Hjemmeplejen tlf. 2426 4615 eller Medical Danmark tlf. 6593 8018 (døgnservice). Refusion af el-udgift: Ilt-koncentratorer bruger el. Brugerens eludgift refunderes automatisk kvartalsvis af sygehuset. Kontrol af ilt-udstyr: Medical Danmark, tlf.nr. 6593 8018 står for ilt-leverance og kontrol af ilt-udstyr. De vil modtage nærmere instrukser herom. Udflugter: Ved kort- og lægerevarende ophold udenfor hjemmet kan du kontakte Hjemmeplejen 2426 4615, hvis du har brug for hjælp i anden kommune/sted, eller Medical Danmark tlf. nr. 6593 8018 for at få bragt ilt-beholderen til det pågældende sted. Medical Danmark skal kontaktes ca. 14 dage før, hvis der ønskes at låne en transportabel ilt-beholder. Det er vigtigt, at De retter henvendelse til firmaet i god tid. Ilt-register: Vor viden om ilt-behandling er fortsat utilstrækkelig, og formentlig kan behandlingen forbedres på flere måder. Der er derfor oprettet et landsdækkende ilt-register, hvor den indhentede viden formidles til læger, sygeplejersker, ilt-leverandører og naturligvis til brugere af ilt. Når man er
Download PDF fil