Side 2
2
Side 3
Formålet med blæretræning Hvordan kan man genvinde kontrollen over blæren? At genvinde kontrol over blæren, så den kan rumme større mængder urin og antallet af vandladninger nedsættes. Hvordan arbejder den "normale" blære? Når blæren er fyldt med ca. 200 ml. sender blæren de første signaler til hjernen om, at den snart vil tømmes hvilket føles som en begyndende trang. Denne trang kan man hæmme bevidst, men efter en tid vil blæren igen reagere. Jo mere fyldt blæren bliver, jo kraftigere bliver trangen. Ønsker man så at tømme blære, sker vandladning ved, at blæren trækker sig sammen samtidig med at bækkenbundsmusklerne afslappes og urinrøret åbnes. Ved normalt væskeindtag (ca 1½ - 2 liter om dagen alt indbefattet) skal man lade vandet ca. hver 3. -4. time og måske en gang om natten. Om morgenen er der ca 400-600 ml i blæren og resten af dagen ca 250-350 ml. Hvad er en over-aktiv blære? En overaktiv blære trækker sig pludseligt og kraftigt sammen og giver dermed en stærk vandladningstrang og måske når blæren også at tømme sig, før toilettet nås. Hvis du går på toilettet, hver gang trangen melder sig selvom det kun er ½ time siden, blæren blev tømt - bliver det let en ond cirkel. Blæren vil da vænne sig til at blive tømt ved et ganske lille indhold. - Ved at aflede tankerne fra blæren, sendes hæmmende impulser til blæren, så den slapper af og trangen forsvinder. Du kan prøve at tænke på noget andet der kræver din fulde opmærksomhed - Ved at spænde bækkenbundsmusklerne og holde spændingen 20-30 sek. sendes der impulser til blæren, så den slapper af og trangen forsvinder. Når vandladningstrangen hæmmes, kan intervallerne imellem toiletbesøgene gøres længere og blæren vænnes til at indeholde mere urin I begyndelsen kan tømningen måske kun udskydes få minutter, men i takt med større kontrol kan tiden imellem toiletbesøgene øges. Skriv tidspunktet ned for hver vandladning og mål med urinmængden, så du selv kan føre kontrol med fremgangen. Bliv glad for de gang det lykkes og glem de gange de mislykkes. Det kan godt tage lang tid at genvinde kontrollen over blæren. Tømning af blæren Det er vigtigt at tømme blæren blæren helt ved hver vandladning. Har du problemer med dette, kan følgende råd benyttes: - Sid afslappet på toilettet med spredte ben. Støt hænder eller albue med knæene. Fødderne skal hvile fladt på gulvet eller en skammel - Giv dig god tid. Undgå at presse samtidig med vandladning - Når vandladning stopper, kniber du sammen i bækkenbunden, rejser dig op og går lidt omkring. Sæt dig igen, slap helt af og forsøg atter at lade vandet - Denne procedure kan evt. gentages for at sikre, at blæren er helt tom 3


