Patientinformation om MR-skanning Til patienter og pårørende Vælg farve MR-skanning af endetarm, hofte, fistel eller endometriose På billederne til højre kan du se, hvordan vores MR-skanner ser ud, og hvordan du skal ligge til undersøgelsen. Skanneren har form som en tunnel, der er oplyst og åben i begge ender. Over området der skal skannes, placeres en form for skumplade, der holdes på plads med velcroluk. Pladen fungerer som en antenne, og opfanger de signaler, der er med til at danne MR-billederne. Forberedelse til undersøgelsen MR-kontrolskema - det stærke magnetfelt, der bliver brugt ved MR-skanninger, påvirker alt jernholdigt metal i kroppen. Derfor er det vigtigt, at du udfylder og medbringer det fremsendte MR-kontrolskema til undersøgelsen. Beroligende medicin - hvis du har behov for beroligende (fx på grund af klaustrofobi) eller smertestillende før undersøgelsen, skal du tale med din egen læge om dit behov. Ledsager - du er velkommen til at have en ledsager med til undersøgelsen, dog gælder samme forholdsregler vedr. metal, smykker og lign. for ledsager. Forholdsregler Du kan ikke blive MR-skannet hvis du har: • pacemaker • magnetiske metalclips i hjernen • cochlear-implant (avanceret høreapparat) • insulinpumpe Svendborg Sygehus Radiologisk Afdeling, Indgang 70, 2. etage Baagøes Alle 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 25 51 Sikker mail via www.ouh.dk/sveradio Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/sradio x 1/2 Materiale nr: 160431 05.07.2022
Download PDF fil