Familiefokuseret samtale Til patienter og pårørende Vælg farve Kontakt til Daghospitalet Svendborg Hverdage mellem kl. 08.00 - 15.00, telefon 63 20 20 21 Når du er syg, er det ikke kun dig selv, men hele familien og dine nære, der bliver påvirket. Det kan være svært at få sat ord på sine tanker og bekymringer. Det vil vi i afdelingen gerne støtte jer, som familie, i. Vi inviterer derfor dig og dine nærmeste til to familiefokuserede samtaler. Du er også velkommen til at komme alene, hvis du foretrækker det. Ved de familiefokuserede samtaler vil vi forsøge at involvere og støtte dig som patient og dine nærmeste i sygdomsforløbet. Familie forstås bredt, og kan også være venner og naboer. Samtalerne er uformelle med dig og dine nære, hvor vi har fokus på at: • tale om hvordan sygdommen påvirker hver enkelt af jer og hvilke udfordringer sygdommen medfører for jer • finde styrkerne i jeres relation og finde løsninger på eventuelle udfordringer • se jeres mulighed for håndtering af den sygdom, I er ramt af, i familien. Vi kan som udgangspunkt tilbyde dig/jer 2 samtaler á ca. 45 minutters varighed med mindst 3 ugers mellemrum. Samtalerne kræver ingen forberedelse. Behovet for en familiefokuseret samtale kan ændre sig. Meld gerne afbud i god tid, hvis du ikke længere føler et behov for samtalen. Vi tilstræber, at I møder de samme sygeplejersker til samtalerne. Det må gerne være forskellige af dine nærmeste, der deltager ved samtalerne Venlig hilsen Personalet i sygeplejeklinikken Medicinsk Afdeling M/FAM Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svedh Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/1 Materiale nr: 176800 21.08.2024
Download PDF fil