Dysfuntionel eller uhensigtsmæssig vejrtrækning Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er dysfunktionel eller uhensigtsmæssig vejrtrækning? • Der findes ikke en skarp definition på dysfunktionel vejrtrækning, og der eksisterer flere forskellige beskrivelser. • Generelt kan man sige, at en dysfunktionel vejrtrækning er en kronisk tilstand eller ændring i måden, du trækker vejret på. • Har du en dysfunktionel vejrtrækning, harmonerer den måde, du trækker vejret på, ikke med, hvad du laver fysisk. Et billede kan være, at vi trækker vejret hurtigere og bliver forpustede, når vi bliver fysisk udfordrede ved f.eks. at løbe eller cykle. Har vi en sådan vejrtrækning, når vi sidder stille, harmonerer vejrtrækningen ikke med den fysiske aktivitet. • Når du trækker vejret overfladisk eller hyperventilerer, får du ikke ilten helt ned i alveolerne, som er det sted i lungerne, hvor udvekslingen af ilt og kuldioxid til blodbanen finder sted. Resultatet er, at ilten ikke kommer over i blodet. Hvad er symptomerne på uhensigtsmæssig vejrtrækning? De hyppigste symptomer • du hyperventilerer • du har åndenød • du trækker vejret overfladisk. Mange oplever • en trykken og smerter i brystet • hyppig gaben. Den unormalt øgede vejrtrækning gør, at du udånder for meget kuldioxid, og det kan give en række fysiske symptomer: • synsforstyrrelser • føleforstyrrelser • prikken i fingre og hænder • koncentrationsbesvær • svimmelhed • træthed • angst Allesammen symptomer, som påvirker livskvaliteten. Hvordan får du stillet diagnosen? Man kan ikke påvise dysfunktionel vejrtrækning ved en lungefunktionsundersøgelse eller scanning. Lægen kan vurdere din vejrtrækning ved hjælp af et spørgeskema. Din score vil give et billede af, om der er tale om dysfunktionel vejrtrækning. Lungemedicinsk Ambulatorum Medicinsk Afdeling M/FAM Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svem Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/2 Materiale nr: 173355 11.04.2024
Download PDF fil