Lungefunktionsmåling med reversibilitetstest Til patienter og pårørende Vælg farve Kontakt til Lungemedicinsk Ambulatorium - hverdage kl. 8-15. Telefon 63 20 22 45, eller mail via www.ouh.dk/svelunge Formål En lungefunktionsundersøgelse giver oplysninger om, hvordan dine lunger fungerer. Formålet med en lungefunktionsundersøgelse med reversibilitet er at afklare dine lungers funktion og kapacitet før og efter inhalation af lungemedicin. Forberedelse Før undersøgelsen: • På undersøgelsesdagen må du ikke tage din inhalationsmedicin • Undgå stort måltid (1 time før) • Undgå hård fysisk anstrengelse (1/2 time før) • Undgå rygning (1 time før) • Undgå alkohol (4 timer før) • Tøm blæren • Tag gerne løsthængende tøj på Hvis du får inhalationsmedicin, så tag dine inhalatorer med. Vi vil gennemgå din inhalationsteknik med dig. Hvordan foregår undersøgelsen? • Du sidder på en stol med ryggen ret og benene hvilende på gulvet. • Først måler vi din lungefunktion. Det foregår ved hjælp af et mundstykke, som du trækker vejret igennem. • Før selve undersøgelsen vil du få instruktion om, hvordan du skal puste. Blandt andet er det vigtigt at fylde lungerne helt op med luft og holde læberne tæt rundt om mundstykket. • Når du puster hurtigt ud gennem mundstykket måles både hastigheden af luftstrømmen og den mængde luft du puster ud i alt. • Sygeplejersken vejleder dig under hele forløbet. • Du skal puste flere gange gennem mundstykket, for at målingerne bliver så korrekte som mulig. • Derefter inhalerer du hurtigtvirkende luftvejsudvidende inhalationsmedicin. • Efter ca. 10 - 15 minutter skal du lave en ny lungefunktionsundersøgelse. Medicinpause Kontakt os venligst, hvis det giver problemer at holde pause med inhalationsmedicin. Hvis lægen har givet andre anvisninger, skal disse følges. Undersøgelsen Hvor længe varer undersøgelsen? Ca. 30-40 minutter. Svar på undersøgelsen Du får resultatet af undersøgelsen ved en opfølgnede samtale hos en læge og I laver sammen en plan for dit videre forløb/ behandling. Din praktiserende læge modtager besked om resultat og plan, med mindre du har frabedt dig dette. Venlig hilsen personalet Lungemedicinsk Ambulatorium Medicinsk Afdeling M/FAM Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svelunge Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/1 Materiale nr: 148178 11.04.2024
Download PDF fil