Patient info KE no 4 (testkapsel og Crohn kapsel) Resultat af testkapselundersøgelsen • Senest 30 timer efter indtagelse af testkapslen kl.______ scannes maven påny udefra med radiomodtageren. • Hvis du har bemærket, at testkapslen er passeret uden mavesymptomer og/eller radiomodtageren ikke modtager signal, er der ikke passageproblemer, og du fortsætter umiddelbart herefter med kapselkameraundersøgelsen. • Hvis radiomodtageren modtager signal, vil vi samme dag foretage en røntgenoptagelse af maven for at vurdere, hvor testkapslen befinder sig: • Hvis testkapslen fortsat er i tyndtarmen, kan kapselkameraundersøgelsen ikke gennemføres og i stedet for bestilles en CT scanning af din tyndtarm, som bliver udført på et senere tidspunkt. • Hvis testkapslen er nået ned et sted i tyktarmen gennemføres nu kapselkameraundersøgelsen. Selve kapselkameraundersøgelsen • Undersøgelsesudstyret består af en minicomputer (3 x 10 x 5 cm), som placeres i et bælte med seler. På den nederste del af brystkassen og på maven fastklæbes 8 ledninger, der har forbindelse til minicomputeren. Vi har også et alternativt udstyr, der kun består af et bælte. På minicomputerens skærm vil der i løbet af undersøgelsen forekomme en række alarmeringskoder. • Herefter indtages kapslen, med et glas vand. • Det er underordnet, hvordan du vender kapslen, når du sluger den. • Herefter opholder du dig i ambulatoriet, indtil kapslen når ned i tyndtarmen. Dette registrerer minicomputeren med en alarmeringskode 1, og herefter skal du indtage ekstra 25 ml afføringsmiddel Phosphoral fra en lille flaske. • Vi udleverer resten af indholdet i Phosphoral flaske (ca 20 ml) og en stikpille Toilax 10 mg, som du får med hjem, og skal indtage, hvis skærmen viser alarmeringskoderne 2 og 3, se vedlagte skema. • Du kan nu forlade sygehuset og først vende tilbage dagen efter med optageudstyret. • Når undersøgelsen er slut vises dette også på optageren med et timeglas. • Tag ikke bæltet af, bevæg dig kun roligt omkring, og undgå at ligge eller sidde alt for sammenbøjet under undersøgelsen. • Efter 2 timer må du indtage klare væsker og efter 4 timer må du spise et let måltid (f.eks. et stykke franskbrød eller yoghurt). • Når undersøgelsen er slut efter ca. 14 timer, må du spise og drikke normalt. En blå kontrollampe på mini-computeren blinker så længe, der optages billeder. Undersøgelsen er først slut, når den blå kontrollampe ophører med at blinke efter ca. 14 timer. • Hvis kontrollampen stopper med at blinke, før der er gået 14 timer noteres tidspunktet, men tag først udstyret af efter 14 timer. • Kapslen er engangs-udstyr og vil afgå naturligt med afføringen samme dag eller en af de følgende dage, ofte bemærker man ikke kapslen kvitteres. 3/5
Download PDF fil