Patient info KE no 4 (testkapsel og Crohn kapsel) Til patienter og pårørende Vælg farve Undersøgelse med testkapsel og efterfølgende kapselkameraundersøgelse af tyndtarm og tyktarm Mødested Mavetarm-medicinsk Ambulatorium 2. sal, OUH Sygehusenheden i Nyborg. Vestergade 17 5800 Nyborg Dato:__________________________ Mødetid:_______________________ Udstyret afleveres samme dag efter endt undersøgelse på Sygehusenheden i Nyborg eller efter aftale på Medicinsk Sengeafsnit MG. Kapselkameraundersøgelsen Er en videoundersøgelse af tynd- og tyktarmen ved hjælp af et kapselkamera. Undersøgelsen udføres for at finde årsagen til dine symptomer fra mavetarmkanalen. Kapselkameraet føres frem af mavetarmkanalens naturlige bevægelser. Det optager en ca. 14 timer lang videofilm af tarmsystemet. Kapselkameraet er på størrelse med en stor tablet (ca. 32 x 11 mm), som har et kamera i hver ende af kapslen. Testkapsel undersøgelse Inden du skal have foretaget selve kapselkameraundersøgelsen, har vi vurderet, at du skal have foretaget en forundersøgelse med en testkapsel for at sikre, at det rigtige kapselkamera ikke sætter sig fast i tyndtarmen. I fald dette sker er testkapslen selvopløselig, og vil dermed forsvinde af sig selv, uden at det kræver indgriben. Testkapslen indeholder en lille radiosender, som kan spores med en håndholdt radiomodtager eller med røntgenbilleder. 30 timer efter indtagelsen af testkapslen scannes maven udefra med radiomodtageren for at vurdere passagen. Hvis du har pacemaker eller andre indopererede enheder må radiomodtageren ikke anvendes. I stedet for foretages en røntgenoptagelse af maven. For at få overblik over slimhinden skal tarmen udtømmes i tre trin som beskrevet nedenfor. Mavetarmmedicinsk Ambulatorium Medicinsk Afdeling M/FAM Vestergade 17 . 5800 Nyborg Tlf. 63 31 29 06 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svegas Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/5 Materiale nr: 143043 12.01.2021
Print
Download PDF fil