Patient info KE no 1 (SB3) Tarmudtømning • Der anvendes Moviprep, som leveres i en klar pose, der indeholder 2 breve mærket A og B. • Den klare pose åbnes og indholdet af BEGGE breve hældes i en 1 liters kande. • Tilsæt 1 liter vand og omrør i ca. 5 minutter. Når pulveret er opløst, er væsken klar eller let uklar. • Det kan være en fordel at opbevare Moviprep-opløsningen i køleskab (2°- 8° C) i nogle timer inden indtagelse. Opløsningen er holdbar i køleskab i op til 24 timer. Hæld evt opløsningen over i en 1/2 liters sodavandsflaske, så bliver evt. lugtgener fra opløsningen mindsket, når du drikker det. Kl. 21.00 påbegyndes udtømningen • Drik Moviprep-opløsningen i løbet af 1 til 2 timer. • Indtag herefter yderligere 1,5 liter vand inden sengetid. Det er vigtigt, at være i nærheden af et toilet under indtagelsen af opløsningen. Der vil tilkomme vandig afføring som et udtryk for, at udtømningen virker. På undersøgelsesdagen den / • Kl. 06.00 står du op hjemme og drikker den anden dosis af Moviprep-opløsningen på 1 liter. • Herefter indtages yderligere 1,5 liter vand. • Nødvendig medicin indtages sammen med et glas vand indtil 2 timer før undersøgelsestidspunktet • Undgå brug af lotion eller creme på maven og nederste del af brystkassen. • Du tilrådes at anvende løstsiddende todelt tøj af hensyn til placeringen af undersøgelsesudstyret. Kl. 09.00 møder du i Mavetarmmedicinsk Ambulatorium • Undersøgelsesudstyret består af en minicomputer (3 x 10 x 5 cm), som placeres i et bælte med seler. På den nederste del af brystkassen og på maven fastklæbes 8 ledninger, der har forbindelse til minicomputeren. Vi har et alternativt udstyr, der består af en minicomputer og et bælte. • Herefter indtages kapslen, der er på størrelse med en stor medicin-kapsel (26 x 11 mm) med et glas vand. Det er underordnet, hvordan du vender kapslen, når du sluger den. • Du kan nu forlade sygehuset, og først vende tilbage dagen efter med optageudstyret. • Tag ikke bæltet af, bevæg dig kun roligt omkring, og undgå at ligge eller sidde alt for sammenbøjet under undersøgelsen. • Efter 2 timer må du indtage klare væsker og efter 4 timer må du spise et let måltid (f.eks. et stykke franskbrød eller yoghurt). • Når undersøgelsen er slut efter ca. 14 timer, må du spise og drikke normalt. En blå kontrollampe på mini-computeren blinker så længe, der optages billeder. Undersøgelsen er først slut, når den blå kontrollampe ophører med at blinke efter ca. 14 timer. • Hvis kontrollampen stopper med at blinke, før der er gået 14 timer, noteres tidspunktet, men tag først udstyret af efter 14 timer. • Kapslen er engangs-udstyr og vil afgå naturligt med afføringen samme dag eller en af de følgende dage, ofte bemærker man ikke kapslen kvitteres. 2/3
Print
Download PDF fil