Stikskade Til medarbejdere Vælg farve Daghospital Svendborg, Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus Du har haft et stikuheld på dit arbejde, som muligvis har udsat dig for en smitterisiko med hepatitis eller HIV. Sandsynligheden for, at du er blevet smittet er meget lille, men du vil for en sikkerheds skyld blive tilbudt nærmere undersøgelser og vaccination. Herunder følger information om dette, samt om de forholdsregler du evt. skal tage i de kommende måneder. På OUH, Svendborg Sygehus varetages stikskader af Daghospital Svendborg eller FAM. Sker dit uheld en hverdag i dagtiden, skal du henvende dig i Daghospital Svendborg, Indgang 60, 1. sal. Vores åbningstider er: Mandag og fredag: kl. 08.00-15.00 Tirsdag, onsdag og torsdag: kl. 08.00 - 18.00 Sker dit uheld uden for dette tidsrum, skal du henvende dig på FAM. Alle henvendelser håndteres så hurtigt som muligt, men der kan være ventetid. Udfyldelse af arbejdsskadeanmeldelse finder sted på din egen afdeling/arbejdsplads. I forhold til skadesanmeldelse henvises til tværgående retningslinje "OUH, anmeldelse, registrering og forebyggelse af arbejdsulykker" DokID=351840. I Daghospital Svendborg/FAM foretages en supplerende registrering af forskellige forhold i relation til dit uheld, og du vil blive tilbudt blodprøveundersøgelser og vaccination. Efter vaccinationen skal du observeres for bivirkninger i ca. 20 minutter. Selvom der er en minimal risiko for, at du er blevet smittet med hepatitis eller HIV, bør du dyrke sikker sex (indtil svar på sidste blodprøve efter 3 måneder) dvs. bruge kondom. Hvis du er bloddonor, skal du undlade at blive tappet i 4 måneder. Efter ca. 1 uge er der svar på dine blodprøver. Svaret får du ved telefonisk kontakt til Daghospital Svendborg mandag-fredag (kl. 8-15) eller ved personligt fremmøde i samme tidsrum. Ved samme lejlighed får du information om det videre forløb. Ved spørgsmål kan der rettes kontakt til: Daghospital Svendborg, telefon 6320 2021 eller FAM, telefon 6320 5401. Svendborg Sygehus Medicinsk Afdeling M/FAM Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via sve.m.dc@rsyd.dk Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/1 Materiale nr: 129089 03.06.2024
Download PDF fil