Leverbiopsi Til patienter og pårørende Vælg farve Kontakt til Daghospital Svendborg Hverdage mellem kl. 08.00 - 15.00, Telefon 63 2020 21 Hvad er leverbiopsi: Leverbiopsi er en undersøgelse, hvor man vejledt af et ultralydsapparat tager en lille vævsprøve fra leveren. Forberedelse inden fremmøde: • Du skal faste i 6 timer op til undersøgelsen .(dvs. du må ikke spise mad og drikke mælk) • Du må gerne drikke vand/saft 2 timer op til undersøgelsen. • Du vil forud for undersøgelsen blive kontaktet telefonisk af en sygeplejerske fra Daghospitalet mhp. om du skal holde pause med noget af din medicin. Her kan du også stille evt. spørgsmål til undersøgelsen. Forberedelse på undersøgelsesdagen: • Når du kommer til Daghospitalet, vil en sygeplejerske tage imod dig. • Hun vil måle dit blodtryk, din puls og temperatur. • Du klæder om til hospitalstøj. • Du vi få lagt en tynd kanyle (drop) i håndryggen. • Du vil få en tablet, som virker afslappende. • En portør vil transportere dig i sengen til Radiologisk Afdeling, hvor leverbiopsien bliver udført af en læge. Hvordan foregår undersøgelsen: • Du vil blive bedt om enten at ligge på ryggen eller venstre side, alt efter, hvorfra i leveren prøven skal tages. • Ved undersøgelsen bliver du lokalbedøvet og leverbiopsien udtages med en tynd nål. Gør det ondt: Lokalbedøvelsen kan spænde og svie. Der kan komme forbigående smerter i højre skulder. Ved behov bliver du tilbudt smertestillende. Efter undersøgelsen: • Efter undersøgelsen køres du tilbage til Daghospitalet, hvor du observeres, og dit blodtryk og din puls bliver kontrolleret løbende. • I de første 2 timer efter undersøgelsen skal du fortsat faste, og du skal være sengeliggende i 4 timer. • Der kan være smerter i forbindelse med vejrtrækning samt omkring indstiksstedet. Dette skyldes nervepåvirkning og er ikke alvorligt. • Du vil blive tilset af en læge, for at sikre, at der ikke er tegn på blødning fra leveren, inden du sendes hjem. OBS du må ikke køre bil hjem selv. Hjemme igen: • Du må ikke være alene det første døgn efter undersøgelsen. • Ved symptomer i form af utilpashed, svimmelhed eller kraftige mavesmerter, kontakt da Daghospitalet eller vagtlæge. • Du må først køre bil 24 timer efter du har fået den beroligende medicin. • Du skal undgå tunge løft de første 2 døgn. Svar på undersøgelsen: Hvordan du får svar på undersøgelsen aftales med den afdeling, der har bedt om at få den foretaget. Daghospital Svendborg Medicinsk Afdeling M/FAM Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svedc Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/1 Materiale nr: 129081 10.04.2024
Download PDF fil