Knoglemarvsundersøgelse Til patienter og pårørende Vælg farve Kontakt til Daghospital Svendborg Hverdage mellem kl. 08.00 - 15.00, telefon 63 20 20 21 Hvad er knoglemarvsundersøgelse I knoglemarven dannes blodlegemerne; både de røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodpladerne. Ved knoglemarvsundersøgelsen udtager lægen en lille mængde af den flydende marvvæske fra rygsøjlen, samt et lille stykke knogle (en vævsprøve). Sådan foregår undersøgelsen: • Knoglemarvsundersøgelsen foretages i den bageste del af hoftekammen, som mærkes 5-10 cm over balderne, lige ved siden af rygsøjlen. • Du ligger på siden. • Lægen undersøger grundigt din hoftekam og den nedre del af ryggen og mærker af, hvor der skal stikkes. • Den omgivende hud vaskes af med desinfektionsmiddel og der bliver anlagt lokalbedøvelse. • Lidt knoglemarv bliver suget ud gennem en kanyle. Dette opleves af en del personer som en "trækken" ned i benet. • Der bliver også taget en blodprøve fra dit øre, som bruges til sammenligning med prøven fra knoglemarven. • Undersøgelsen tager ca. 45 min. Efter undersøgelsen: • Du får et plaster over indstiksstedet, som du skal lade sidde til dagen efter. • Du må bevæge dig umiddelbart efter undersøgelsen og kan tage hjem. • Du må gerne køre bil efterfølgende. • Prøvematerialet bliver undersøgt i mikroskop, hvor man kan se de enkelte celler og om der er noget i vejen med dem. • Du får svar på undersøgelsen efter maks. 14 dage. Evt. gener forbundet med undersøgelsen: Der kan forekomme smerter i hoften efterfølgende. Disse smerter kan du lindre med håndkøbsmedicin som eksempelvis Pamol. Såfremt du får • forhøjet temperatur, • rødme omkring indstiksstedet, • hævelse omkring indstiksstedet, skal du kontakte Daghospitalet eller din egen læge. Daghospital Svendborg Medicinsk Afdeling M/FAM Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svedc Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/1 Materiale nr: 114549 10.04.2024
Download PDF fil