Event-recorder Til patienter og pårørende Vælg farve Optagelse af anfald - EKG Hvad er en Event-recorder? En Event-recorder er en lille båndeoptager, der kan måle og registrere din hjerterytme. Båndoptageren er ikke monteret på dig, men er en løs optager, du bærer i lommen eller tasken. Når du så får anfald med ubehag fra hjertet, tager du den frem, tænder den og laver en optagelse af hjerterytmen i samme øjeblik. Event-recorderen er nem at anvende, og det tager kun 30 sekunder at lave en enkelt måling. Hvordan foregår optagelsen? Man kan lave optagelse af sin hjerterytme på flere måder. Typisk optager man et signal mellem højre og venstre hånd eller mellem pegefingrene. Men den bedste kvalitet af optagelse, laver man mellem den ene pegefinger og venstre side af brystkassen lige under hjertet. Når du får udleveret båndoptageren, vil sygeplejersken instruere dig i, hvordan optagelserne laves bedst. Hvis der kommer symptomer Hvis du mærker symptomer fra hjertet, skal du helst lave 2-4 optagelser umiddelbart efter hinanden, hvis det er muligt, og hvis dine symptomer varer så længe vil det svare til ca. 2-5 minutter. Det er vigtigt, at du noterer dato og tidspunkt ned hver gang du har anfald og laver optagelser. Du får udleveret et skema af sygeplejersken til at notere dato, tidspunkt og symptomerne ned. Huske at aflevere skemaet sammen med båndoptageren. Det er vigtigt, for at kunne tolke resultatet af dine optagelser. Resultatet af optagelserne Når du har afleveret båndoptageren, bliver resultatet set igennem af vores læge, som sørger for at give svar og tage stilling til evt. behandling. Kontakt til afdelingen Du er velkommen til at indhente yderligere information hos personalet i Kardiologisk Ambulatorium på telefon 63 20 22 54. Venlig hilsen Personalet Kardiologisk Ambulatorium Kardiologisk Afsnit Medicinsk Afdeling M/FAM Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svem Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/1 Materiale nr: 113824 05.12.2018
Print
Download PDF fil