Hypertensionsklinikken Til patienter og pårørende Vælg farve Klinikken for behandling af forhøjet blodtryk Du er blevet henvist til et forløb i vores klinik for behandling af forhøjet blodtryk. Ved første besøg får du tildelt en kontaktsygeplejerske, som vil følge dig under indstilling af den blodtrykssænkende behandling. Du vil modtage undervisning om blodtryks- forhøjelse og dens behandling samt vejledning om ændring af livsstil i forhold til stress, rygning, kostvaner, alkohol og motion, hvor dette er relevant. Inden første besøg i klinikken, har lægen lagt en plan for den blodtrykssænkende behandling og eventuelle yderligere undersøgelser. Vi tilstræber, at du møder din kontakt- sygeplejerske ved de følgende besøg. Din tilstand kan konfereres løbende med de læger, som er tilknyttet klinikken. Ved behov kan arrangeres en lægesamtale. Klinikken er beliggende i: Kardiologisk Ambulatorium Baagøes Allé 15 Indgang 60, 1. sal 5700 Svendborg Du træffer os mellem kl. 8 - 15 på telefon 6320 2254. Ved besøg i klinikken bedes du medbringe dit medicinskema, alternativt den medicin du tager. Endvidere vil vi meget gerne se den "natur" medicin, du eventuelt også indtager. Venlig hilsen Personalet Klinikken for behandling af forhøjet blodtryk Svendborg Sygehus Medicinsk Afdeling M/FAM Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svem Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/1 Materiale nr: 113785 25.01.2024
Download PDF fil