Hjerterehabilitering Til patienter og pårørende Vælg farve Hjerterehabilitering er en del af efterbehandlingen, og er lige så vigtig som den behandling du har fået indtil nu. Efter indlæggelsen for din hjertesygdom vil du få udleveret eller tilsendt en ambulant tid til Kardiologisk Ambulatorium. Samtalerne foregår på Svendborg Sygehus, hvor du får tildelt en kontaktsygeplejerske. Hjerterehabilitering består af: • Minimum 1 samtale hos sygeplejerske. • Fysisk træning - enten på sygehuset eller i din kommune. Sygeplejersken vil til samtalen give dig besked om, hvor du skal træne. Såfremt du skal starte med træning på sygehuset, vil forløbet bestå af træning 2 gange om ugen i 6 uger, efterfulgt af træning i kommunen i yderligere 6 uger. Skal du træne i kommunen, vil du få et træningsforløb 2 gange om ugen i 12 uger. Besøg i Hjerterehabiliteringsklinikken Du får tilsendt et oplysningsskema og et screeningsskema for angst og depression (HADS-skema) sammen med din indkaldelse, som vi vil bede dig om at udfylde. Vi anvender PRO-data (patient rapporterede data) i vores hjerterehabilitering, hvilket betyder, at du kan hente en app på din telefon, der hedder Mit Sygehus. Her kan du bl.a. se dine tider på sygehuset, læse mere om din sygdom og udfylde oplysningsskemaet og HADS-skemaet. Kontakt til Hjerterehabiliteringsklinikken I dagtiden er det muligt at komme i kontakt med os i forhold til spørgsmål vedrørende symptomer eller din hjertemæssige behandling. Klinikken holder åbent alle hverdage mellem kl. 8-15. Du vil bl.a. få viden om: • Din hjertesygdom og om behandlingen. • Hvilke ændringer i din livsstil du evt. selv kan foretage for at reducere din risiko for forværring af hjertesygdommen. • Hvor du kan få yderligere hjælp og vejledning. Akut forværring Ved akut forværring skal du kontakte din egen læge/vagtlæge. Du finder os i: Kardiologisk Ambulatorium Baagøes Allé 15 Indgang 60, 1. sal 5700 Svendborg Telefon: 63 20 22 54 Svendborg Sygehus Medicinsk Afdeling M/FAM Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svem Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/1 Materiale nr: 113689 25.01.2024
Download PDF fil