Indsprøjtning med binyrebarkhormon (blokade) Til patienter og pårørende Vælg farve Kontakt til Reumatologisk Ambulatorium- hverdage mellem 08.00 - 15.00. Telefon 63 20 25 06, mail via www.ouh.dk/svereuma Indikation Hvis du oplever nytilkommen ledhævelse og smerter i ét eller flere led, der varer i mere end 1 uge, opfordres du til at skrive til os via Mit Sygehus eller ringe til sekretæren i Reumatologisk Ambulatorium og bestille en "stikketid". For at kunne vurdere muligheden for at give blokade, vil du blive spurgt om følgende, når du skriver eller ringer: • Hvilke led drejer det sig om? • Bemærker du hævelse i leddet? • Hvor længe har du haft ondt i det/de led, du ringer om? • Har du en infektion? • Hvornår har du sidst fået blokade, og i hvilke led? Vigtigt at vide Binyrebarkhormon virker betændelses- dæmpende, og hurtigt. Det vil lindre din ledhævelse og dine smerter. Der gives højst 2 indsprøjtninger pr. gang, hvis der er tale om indsprøjtning i leddet. Om du bliver tilbudt en blokade vil altid være afhængigt af en ultralydsskanning først, ligesom lægen vil vurdere, hvorvidt der kan tilbydes en blokade med indsprøjtning direkte i leddet, eller i musklen. Typisk holder en blokade mellem 4-6 uger. Såfremt du ikke mærker effekt efter 14 dage, beder vi dig kontakte os. Her vil en læge vurdere, om vi kan gentage blokaden. Reumatologisk Ambulatorium Medicinsk Afdeling M/FAM Valdemarsgade 53 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svereuma Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/1 Materiale nr: 105212 12.05.2025
Download PDF fil