Side 4
Brystets gangsystem er et bundt af rør. Når man ser et tværsnit af sådant et rør en gang fra et raskt bryst i mikroskop, kan man se, at det har et fint lag af helt ensartede celler på væggen. Det er de celler, der ændrer sig, når en kræftsygdom begynder at opstå. Først ændrer en celle sig fra at være rask til at blive kræftcelle, så deler den sig, og stille og roligt fylder kræftcellerne gangen op. Når gangen bliver fyldt, kan de kræftceller, der ligger inde midt i gangen ikke længere få den næring, de har behov for. Så dør de og forkalker. Når de forkalker, opstår der en aflejring af kalk, som ligger inde midt i gangen, og som følger gangsystemet, når vi ser det på vores røntgenbilleder. Kalken i sig selv er altså ikke sygdom, men den sladrer om, at der måske er noget galt med mælkegangen. 4
Side 5
Så længe de syge celler ligger inde i gangen og ikke er vandret gennem gangens væg og ud i det omkringliggende væv, så siger vi, at der er tale om forstadiesygdom; men ligger der kræftceller uden for gangen, er der tale om egentlig kræft. På dette tidlige stadie, vil der i reglen ikke være noget at føle, og meget ofte kan man heller ikke se noget med ultralyd, fordi der ikke er nogen egentlig knudedannelse endnu. Når der er fundet forstadiesygdom i brystet, anbefaler vi, at det område af brystet fjernes. Vi må formode, at det med tiden vil udvikle sig til en egentlig kræftknude, hvis vi bare efterlader det. Vi ved også, at der indimellem allerede er en meget lille kræftforandring i et forstadieområde, selv om vi ikke kan vise det med vores vævsprøve. Prøvenålen tager jo kun en lille del af vævet med ud. Da områder med forkalkninger jo er større end spidsen af nålen, vil der være en del tilbage i brystet, vi først kan analysere, når vi har opereret det ud. Derfor vil operation for forstadiesygdom oftest ligne en tilsvarende operation for kræft du har muligvis allerede fået en forklaring om det af den kirurg, der har givet dig dit prøvesvar. 5
