Side 4
Behandling Når vi behandler akutte bylder i brystet, punkterer vi bylden og tømmer betændelsen ud. Det bliver vi ved med at gøre, til området er holdt op med at danne betændelse. Sommetider behandler også med medicinsk med antibiotika, men medicin er i reglen ikke nok til at klare arbejdet alene, fordi det bliver bragt rundt i kroppen med blodbanen, og der ikke er blodkar inde midt i en byld. Hvis man ikke behandler en byld, vil den i de fleste tilfælde selv tømme sig ud på hudens overflade efter nogen tid, men inden da har det jo dels gjort ondt, dels kan bakterier også lave ravage i resten af kroppen, så man bør have behandling. 4
Side 5
Hvis man danner en fistel Hvis man har haft en byld, kan man risikere at udvikle en fistel fra brystets gangsystem og ud til huden på det sted, hvor bylden lå. En fistel er en slags genvej, hvor væske med afstødte celler og bakterier kan gå fra mælkegangen direkte ud på huden uden at gå gennem brystvorten. Har man en fistel, vil man ofte have en kronisk irritation i området, der giver øget væske fra mælkegangen og som øger risikoen for dannelse af nye bylder. Fistler lukker sig kun meget sjældent af sig selv. Hvis du skal operereres Nogle kvinder vil opleve at få en byld en enkelt gang i livet. Andre får det igen og igen, og hører man til den kategori, vil vi gerne tilbyde en operation, der kan forebygge tilbagefald. Ved den operation fjerner man den del af brystets gangsystem, der ligger lige nedenunder brystvorten. Så kan bakterierne ikke spadsere ind i gangen. Hvis man har dannet en fistel, tager vi den med, når vi opererer. 5





