Side 2
Du har fået en byld i brystets gangsystem under brystvorten. Denne information fortæller om årsagen til sygdommen, hvordan man kan behandle den, og hvad du selv kan gøre for at blive rask. Du har bakterier på din hudoverflade. Det har vi alle sammen, og de gør os i reglen ikke skade. Da gangene i dit bryst fortsætter ind direkte fra hudens overflade, har du også normale hudbakterier i gangsystemet i dit bryst. De vil sædvanligvis heller ikke gøre dig skade. Problemet opstår, når bakterier fra din mælkegang får lejlighed til at gå gennem mælkegangens væg og ind i det omkringliggende væv. Det kan ske, hvis væggen i dit brysts gangsystem bliver svækket, så bakterierne kan gå gennem væggen og ud i vævet. Det kan også ske, hvis bakterier og gamle afstødte celler fra gangens væg ophober sig i dit brysts gangsystem. 2
Side 3
Vi ved, at bylder under brystvorten kun sjældent opstår hos kvinder, der ikke udsættes for tobaksrøg. At rygning passiv eller aktiv virker på den måde, er jo ikke umiddelbart logisk, men rygning har også en indvirkning på brystets gangsystem Dels er nogle af stofferne i cigaretter medvirkende til, at man lettere får skade på mælkegangens væg, så bakterierne kan vandre ud i den omkringliggende væv og give betændelse. Dels gør rygning de celler, der ligger helt ude i spidsen af brystvorten, lidt højere, så gamle celler og bakterier ophobes inde i brystet bag forsnævringen. Det kender vi også fra andre kirtler i kroppen, hvor rygning har samme virkning. 3