Opstart af behandling Når du og den læge, som har ansvaret for din behandling i samråd har besluttet, at dit sår skal behandles med vakuum, vil en sygeplejerske anlægge en vakuum-forbinding. En vakuum-forbinding består af en sort svamp, tætsluttende film og en slange fra svampen til beholderen. Det er vigtigt, at huden omkring dit sår under behandling med vakuum, beskyttes med hudbeskyttende midler, da fugt og klæberester kan irritere din hud under filmen. Efterfølgende vil vakuumforbindingen ofte skiftes to gange om ugen. Dette varetages enten af hjemmesygeplejersken eller ved fremmøde i Sårambulatoriet. Selve maskinen Maskinen må helst ikke slukkes. Hvis det skulle ske, at den alligevel har været slukket, må en svamp maksimalt sidde i såret i to timer uden sug. Afhængig af hvem der tager sig af sårbehandlingen, kontakt da hjemmesygeplejersken eller ambulatoriet, som vil tage stilling til om forbindingen skal skiftes. 4
Download PDF fil