Side 2
2
Side 3
I denne pjece kan du læse om, hvad der gælder specielt for dig, når du skal have fjernet brystvæv og genopbygget det ene eller begge dine bryster i en og samme operation. Inden operationen For at du er bedst muligt forberedt inden operationen, skal du læse pjecen "Operation i fuld bedøvelse", som du får udleveret ved forundersøgelsen. Pjecen findes også på vores hjemmeside og i app'en "Mit Sygehus" under OUH � Z Plastikkirurgisk Afdeling. Du skal møde på det aftalte tidspunkt og sted, som er angivet i dit indkaldelsesbrev. Du skal møde fastende den dag, du skal opereres. Operationen, kort fortalt: Når du bliver kørt til operation, møder du din opererende læge på operationsstuen. Lægen fortæller igen, hvad der er aftalt og tegner på dig i forhold til, hvordan der skal opereres. Operationen starter med, at vi fjerner dit brystvæv. Så vurderer vi hudlappernes kvalitet og bestemmer hvilken silikoneprotese, der er mest egnet til dig. Herefter danner vi et hulrum til protesen og fikserer denne med et stykke net. Du får antibiotika under operationen for at nedsætte din risiko for infektion. Efter operationen Du skal forvente at være indlagt i en til to dage efter operationen. Herefter kan du komme hjem. 3