Side 2

2

Side 3

Hvordan du selv kan pleje dine brandsår efter behandling ved os Hvis du stadig har nogle småsår, der ikke er helet helt op, når du bliver afsluttet hos os, skal du fortsat være opmærksom på betændelse og være omhyggelig med at holde området rent. Hvis du får mistanke om betændelse, eller sårene ikke heler fuldstændigt op, skal du kontakte din egen læge, så du kan få hjælp til videre behandling og eventuel antibiotikabehandling. Pas på din nye hud Din ophelede hud er meget sart i starten og også mere tør. Derfor anbefaler vi, at du vasker den med uparfumeret sæbe, og smører den 1-2 gange daglig med bodylotion i et tyndt lag. Brug bodylotion. Den skal være uden parfume, uden parabener, maks. indeholde 26 % fedt og gerne være med vand/aqua som første ingrediens. Hvis der kommer for meget eller for fed creme på den ophelede hud, kan der dannes blærer/sår, fordi huden ikke kan absorbere det. Du kan opleve kløe i dit ar. Dette afhjælpes, når du bruger bodylotion. Undgå sol på den nye hud Det første år skal du undgå at få sol på den helede hud, da solen kan give misfarvninger i arret. Du bør derfor anvende solfaktor med minimum faktor 15 og også gerne tøj/hat for at beskytte området. Der kan gå op til et år, før du kan regne med, at arret er færdigt med at forandres. Fortykkede ar? Nogle oplever, at deres ar kan blive hypertrofisk, det vil sige fortykket og misdannet. Hvis du synes, at dit ar forandrer sig, bliver fortykket eller hæmmer din bevægelighed henover led, bør du henvende dig til din egen læge, som kan sende en ny henvisning til os. Ved undersøgelsen af dit ar, kan der tilknyttes en fysioterapeut, som kan vurdere dit ar og efterfølgende give dig en komprimerende bandage. Bandagen skal med et vedvarende tryk gøre, at arret hurtigere bliver fladt og blødt. 3

    ...