Side 2

2

Side 3

Operationen Du har ved din operation fået fjernet så meget hud, at vi ikke kan sy defekten direkte sammen. Vi har derfor dækket området med et stykke transplanteret hud, som vi har taget et andet sted på kroppen. Hudtransplantatet er blevet syet fast over såret. For at holde transplantatet på plads er der ovenpå dette syet en forbinding fast. Denne forbinding hjælper også med at holde transplantatet og såret i tæt kontakt, så det kan vokse sammen. Forbindingen skal holdes tør og ren, indtil den skal fjernes. Det sted, hvor hudtransplantatet er taget fra, kaldes donorsted. Donorstedet kan være syet sammen med tråde, men det kan også blot være et overfladisk sår. Hvis donorstedet er syet sammen, aftales det med lægen, hvornår trådene skal fjernes. Der er sat plaster over, som skal sidde på, indtil trådene skal fjernes. Hvis donorstedet er et overfladisk sår, er der sat en forbinding på. Denne forbinding skal sidde på i tolv dage. Forbindingen skal ikke skiftes, medmindre der er mistanke om, at der er betændelse i såret, eller forbindingen bliver utæt. I så fald skal du kontakte afdelingen. Forbindingen vil få en mørk og hård plamage, dette er helt normalt. Når du kommer hjem Du skal holde det opererede og transplanterede område i ro, indtil trådene skal fjernes. Lidt hævelse eller misfarvning som et blåt mærke ses tit i det område, der er opereret. Det er helt normalt. 3

    ...