Side 2

2

Side 3

Du har fået påvist kræft i brystet. Når brystkræft spreder sig er det typisk først til lymfeknuderne i armhulen på samme side som kræftknuden. Metastaser/ dattersvulster kan være så små, at de hverken kan ses ved ultralydsundersøgelse, eller føles, når kirurgen undersøger dig. Derfor er det nødvendigt at tage den forreste lymfeknude ud fra armhulen og undersøge den under mikroskop. Det gør vi ved skildvagtmetoden (sentinel node). Hvordan? Skildvagtlymfeknuder udtages ved en lille operation i armhulen Om morgenen på operationsdagen, sprøjter man lidt radioaktivt sporstof ind i brystet. Sporstoffet transporteres ad lymfebanerne ud til den første lymfeknude. Lymfeknuden fanger sporstoffet, og så kan vi finde den ved hjælp af en lille geigertæller. Skildvagtlymfeknuden ligger oftest i armhulen. Den mængde radioaktivitet, der anvendes, er beskeden og ganske ufarlig. Den stråling man får, svarer til at få taget et røntgenbillede af lungerne. Indsprøjtningen foretages på Nuklearmedicinsk Afdeling. Når du er bedøvet, sprøjter kirurgen også lidt blåt farvestof ind under huden i brystet. Den blå farve løber ud i armhulen på samme måde som radioaktiviteten og gør skildvagtlymfeknuden blå. Det gør det lettere for kirurgen at finde lymfeknuden, og det øger metodens sikkerhed. Under operationen fjerner kirurgen skildvagtlymfeknuderne. Hos nogle patienter, foretager man en hasteundersøgelse, for at afgøre, om der er metastaser i. Er der det, fjernes de øvrige lymfeknuder i armhulen med det samme, og der lægges oftest et dræn. Hvis der ikke kan påvises metastaser til skildvagtlymfeknuderne, fjernes der i første omgang ikke mere fra armhulen. Kirurgen vil have aftalt med dig på forhånd, om der laves hasteundersøgelse eller ej. Huden lukkes med en tråd, som kroppen selv opløser efter et stykke tid. I det første døgn efter operationen, kan du være lidt gusten at se på, og din vandladning kan være grøn. Det skyldes udskillelsen af det blå farvestof, vi har anvendt. 3

    ...