Side 4
FLAG-Ida BIVIRKNINGER Bivirkninger ved Idarubicin Hjertepåvirkning Behandlingen kan påvirke muskulaturen i dit hjerte. Denne sjældne, men meget alvorlige bivirkning kan opstå både tidligt i forløbet og flere år efter behandlingen. Hvis du får åndenød, kraftig hjertebanken, smerter i brystet eller hævede fødder/ben, skal du sige det til lægen eller sygeplejersken. Inden behandlingen starter, vil du få foretaget en undersøgelse af hjertets pumpefunktion (MUGA). Vævsskade Hvis præparatet Idarubicin kommer uden for blodåren, giver det smerter og alvorlig vævsskade. Der findes en modgift, som skal gives så hurtigt som muligt efter skaden. Tilkald sygeplejersken, hvis du mærker den mindste svie eller ømhed ved indstiksstedet til kateteret, imens du får eller efter infusion af Idarubicin. Rødfarvning af urin Præparatet Idarubicin, der selv er rødt, farver din urin rød. Tårer kan også være rødlige. Det betyder ikke noget og forsvinder af sig selv igen dagen efter. Understøttende behandling For at mindske bivirkningerne ved behandlingen, får du forskellige former for understøttende medicin. Kvalmestillende medicin Du får forebyggende medicin mod kvalme i forbindelse med kemoterapien. Vær opmærksom på at meget af den kvalmestillende medicin kan give forstoppelse og hovedpine. Fortæl det personalet, hvis du alligevel oplever kvalme. Beskyttelse af urinveje (Allopurinol) Kemoterapien nedbryder mange celler i din krop. Det danner affaldsstoffer, som kommer ud gennem urinen. For at beskytte dine urinveje mod skader fra affaldsstofferne, skal du drikke 2-3 liter væske dagligt og have en tablet, der hedder Allopurinol. G-CSF (vækstfaktor) G-CSF (Granulocytstimulerende vækstfaktor) stimulerer knoglemarven til at danne hvide blodlegemer, så du hurtigere får gendannet dit immunforsvar. G-CSF bliver givet som en indsprøjtning i underhuden, f. eks i maveskindet eller i låret. Du kan blive oplært i at tage den selv, ellers arrangeres det, at en hjemmesygeplejerske giver dig den. G-CSF kan give influenzalignende bivirkninger som: • Knogle- og rygsmerter • Muskelsmerter • Hovedpine • Træthed • Let feber Bivirkningerne kan dæmpes med Paracetamol. Tag din temperaturen inden du tager tabletterne, kontakt afdelingen, hvis temperaturen er over 38,5°C. 4/6
Side 5
FLAG-Ida Binyrebarkhormon (Prednisolon) I nogle tilfælde vil du få binyrebarkhormon (Prednisolon) som tablet sammen med din behandling. Binyrebarkhormon forebygger en række bivirkninger til behandlingen, f.eks. kvalme. Bivirkninger ved Prednisolon kan være: • Søvnløshed • Stigning i blodsukker • Psykiske påvirkninger Dexamethason øjendråber Dexamethason øjendråber forebygger irriterede slimhinder i dine øjne. Derfor skal du dryppe begge dine øjne med 1 dråbe Dexamethason øjendråber 5 gange dagligt dvs. morgen, middag, aften og til natten fra første behandlingsdag og i alt 8 dage. Forebyggende antibiotika Du får dagligt forbyggende behandling mod bakterieinfektion og svampeinfektion i den periode, hvor dine neutrofile hvide blodceller er under 0.5 mia./L. GENERELLE BIRVIRKNINGER De generelle bivirkninger til medicinsk kræftbehandling og dermed også til behandling med FLAG- Ida: • Kvalme, opkastning og nedsat appetit • Forstoppelse • Påvirkning af knoglemarvens funktion med risiko for infektioner og behov for blodtransfusioner • Hårtab • Forandringer af hud og negle • Mundgener • Træthed Du kan læse mere om bivirkninger iden røde patientbog om "Medicinsk kræftbehandling". I pjecen kan du også læse om senfølger til medicinsk kræftbehandling, som kan omfatte både fysiske og psykiske senfølger. Du vil også få udleveret parykrekvisition. 5/6