Side 2

Forløbskoordinatorer på Afd. X Forløbskoordinatorer på Afdeling X Når du er i et allogent forløb, autologt forløb eller et CAR-T celle forløb, er du tilknyttet en forløbskoordinator på afdelingen. Der er tre forløbskoordinatorer på afdeling X. Forløbskoordinator på det allogene forløb Forløbskoordinatoren er bindeled mellem de forskellige sygehuse, så du gerne skal opleve sammenhæng og tryghed. Hun hjælper dig med at få overblik og står klar til at svare på dine spørgsmål Når du skal igennem en stamcelletransplantation på Århus Universitetshospital (AUH) eller Rigshospitalet (RH), vil du opleve, at forløbskoordinatoren holder en udskrivningssamtale med dig, inden du slutter dit forløb på afdeling X. Desuden vil hun kontakte dig telefonisk lige inden du bliver tilbagehenvist til afdeling X, når du har gennemgået stamcelletransplantationen på AUH eller RH. Forløbskoordinator på det autologe forløb Forløbskoordinatoren er med til at skabe overblik og sammenhæng i dit forløb. Forløbskoordinatoren vil ringe dig op, når du er blevet henvist til et højdosis kemoterapi- og stamcelleforløb. Forløbskoordinatoren er til rådighed, hvis der skulle være spørgsmål undervejs og er med til at sikre, at du får et trygt og smidigt forløb. Hvis du fx tidligere har været tilknyttet et andet hospital, er forløbskoordinatoren også med til, at du får den rette vejledning. Forløbskoordinator på CAR-T celle forløbet Skal du i behandling med CAR-T celler, er du tilknyttet en forløbskoordinator, der sikrer, at forløbet foregår trygt og sikkert. Forløbskoordinatoren er med til at sikre, at alle processerne i dit forløb foregår smidigt. Hun har stort overblik over forløbet, fra du bliver henvist, til du overgår til kontrol i det ambulante forløb. Hun står til rådighed pr telefon, hvis der skulle være spørgsmål af forskellige art. Du vil møde alle tre forløbskoordinatorer i afdelingen på de forskellige afsnit. De arbejder hele tiden på at optimere dit forløb, så du oplever bedst mulig kvalitet i din pleje og behandling. Du kan kontakte din forløbskoordinator telefonisk på hverdage mellem kl. 9-13 på tlf. 6541 1190. 2/2

    ...