Hvad må jeg spise Hvad må jeg spise? En kostvejledning til dig, der gennemgår en autolog stamcelletransplantation eller CAR-T forløb eller er patient i Hjemmeenheden afd X. Det gælder også for dig der har en myeloidsygdom eller er ALLO transplanteret og overgår til afd X, OUH inden dag + 90. Du har en øget risiko for at udvikle infektioner fra de fødevarer, du spiser, fordi dit immunforsvar er nedsat som følge af din behandling med kemoterapi eller immundæmpende medicin. Denne kostvejledning giver dig et overblik over, hvilke fødevarer du må spise, og hvilke du skal undgå, i forbindelse med din behandling. Vejledningen gælder fra du starter dit behandlingsforløb med ovennævnte behandlinger. For dig der er stamcelletransplanteret eller har gennemgået er CAR T forløb gælder vejledningen frem til første fremmøde i Ambulatorium X4 cirka fire uger senere. Vejledningen gælder både når du er på sygehuset og når du er der hjemme. For dig der er patient med en myeloidsygdom gælder vejledningen under indlæggelse. For dig der som har gennemgået en knoglemarvstransplantation på RH eller AUH, gælder kostvejledning indtil du er dag + 90. For dig er er patient i Hjemmeenheden X gælder den både når du er på sygehuset og når du er der hjemme. I særlige tilfælde kan kostvejledningen ændres efter ordination af lægen. Når du er indlagt, bliver du tilbudt mad i afdelingen. Hvis du ønsker at spise mad fra restauranter/ take away, er det på eget ansvar, da hospitalet ikke kan stå til ansvar for hygiejnen uden for hospitalet. Du må IKKE spise mad tilberedt derhjemme og derefter bragt ind på hospitalet til dig under indlæggelse . Det gælder også for mad, der har været frosset ned. Når du er hjemme, skal du holde god køkkenhygiejne og for eksempel skifte skærebræt mellem tilberedning af de forskellige råvarer. Skift karklud dagligt. Generelt gælder der, at kød, fisk og æg skal være gennemstegt eller-kogt. Vi anbefaler IKKE at varme den samme madret flere gange, da det øger risikoen for udvikling af bakterier og dermed infektion. Drikkevarer må maksimalt stå uden for køleskabet i 3 timer. For mælkeprodukter gælder dog, at de maksimalt må stå uden for køleskabet i 1 time. Se skema for, hvad du må spise på de næste sider. 2/7
Download PDF fil