Side 4
Carfilzomib og Dexamethason BIVIRKNINGER Infektion Behandlingen giver øget risiko for infektion pga. kemoterapiens virkning på de raske celler i knoglemarven. Det gør, at antallet af hvide blodlegemer (leucocytter) nedsættes. De hvide blodlegemer er vigtige i kroppens forsvar mod infektioner. Kontakt os, hvis du oplever nogle af følgende symptomer, da du kan have en behandlingskrævende infektion: • Almen utilpashed og kulderystelser • Temperatur på over 38,5 • Belægninger i munden eller synkesmerter • Tegn på betændelse i huden som fx rødme omkring dit CVK • Hoste eller andre forkølelses-symptomer. Du kan minimere risikoen for infektion ved at sikre god håndhygiejne efter toiletbesøg og før måltider. Du bør også undgå kontakt med personer, der hoster, er forkølede eller har feber. Blodmangel (lav blodprocent) Kemoterapien kan give dig lav blodprocent. Det er det, vi også kalder lav hæmoglobin. Det sker, fordi kemoterapien også rammer de raske celler i knoglemarven, som ellers skal danne nye røde blodlegemer, der er med til at transportere ilt rundt i kroppen. Fortæl os altid, hvis du • Oplever åndenød • Har hjertebanken • Er svimmel • Har hovedpine • Er kuldskær • Er bleg • Har susen for ørerne. Hvis vi kan måle, at blodprocenten er lav, giver vi dig en blodtransfusion. Blødning Du kan have øget risiko for blødning i perioder af behandlingen, fordi kemoterapien nedsætter antallet af blodplader (trombocytter). Blodplader er celler i blodet, der forhindrer blødninger. Kontakt os, hvis du får en af følgende symptomer, da du måske har brug for en transfusion: • Blødning fra næse, mund eller skede • Blod i afføring eller urin • Mange blå mærker eller små røde prikker i huden. Du kan forebygge blødning ved at: • Bruge en blød tandbørste • Undgå at tage gigtpiller (Ibuprofen, Todalac o. lign.) og medicin med acetylsalisylsyre (Kodimagnyl, • Treo) • Undgå kraftig fysisk anstrengelse • Holde dig fra alkohol, da det kan nedsætte funktionen af blodpladerne • Drikke rigeligt og spise fiberrigt, så du undgår at få forstoppelse, der kan være årsag til hæmorider 4/6
Side 5
Carfilzomib og Dexamethason BIVIRKNINGER Påvirkning af lever Der er konstateret enkelt tilfælde af leverpåvirkning efter denne behandling. Derfor vil dine levertal blive kontrolleret i dit forløb. Sjældent kan der ses bugspytkirtelbetændelse. Påvirkning af hjernen Behandlingen kan i sjældne tilfælde give en speciel nerveskade i hjernen kaldet PRES - Reversible Posterior Leukoencephalopathy syndrome (RPLS), som viser sig med hovedpine, kramper, konfusion, energitab, ændret bevidsthed, synsforstyrrelser sammen med højt blodtryk. Fortæl os, hvis du oplever nogen af ovennævnte symptomer. Diabetes Når du får Dexamethason kan du udvikle type 2-diabetes. Hvis du får type 2-diabetes, vil det som regel være midlertidig og forsvinde efter behandlingen. Symptomer på type 2-diabetes er træthed, hyppigere vandladning eller udtalt tørst. Kontakt personalet, hvis du oplever symptomerne på type 2-diabetes, imens du er i behandling med Dexamethason. Du kan også kontakte personalet, hvis du har svært ved at kontrollere appetit-ten. Vi vil i så fald samarbejde om et kalorie- og sukkerreguleret diæt. Psykiske ændringer Når du får Dexamethason kan du opleve at blive humørmæssig opstemt, energisk og rastløs. Det er derfor, at du helst skal tage tabletten om morgenen, så den ikke forhindrer dig i at sove om natten. Nogle patienter kan dog også opleve at blive nedtrykt, modløs og i sjældne tilfælde deprimeret Fortæl gerne personalet om dit humør, da de kan hjælpe dig igennem samtaler, råd og vejledning. Øget appetit Dexamethason kan øge din appetit. Du kan opleve, at mad fylder meget i hverdagen, og du får lyst til at spise. 5/6






