Side 4

Pomalidomid og Dexamethason BIVIRKNINGER Blodprop i ben eller lunger Behandling med Pomalidomid giver en øget risiko for, at du kan få en blodprop i ben eller lunger. Risikoen er størst i de første måneder af behandlingen. Blodprop i benet kan vise sig ved øm hævelse af benet og måske rødme af huden. Blodprop i lungen kan give symptomer som åndenød, hoste og evt. hoste med rødligt slim. Det kan være, at lægen vurderer, at du skal have blodfortyndende medicin, mens du er i behandling med Pomalidomid for at mindske risikoen for blodpropper. Kontakt afdelingen med det samme, hvis du oplever symptomer på blodprop. Hvad kan du selv gøre for at mindske risikoen : • Bevæg dig så meget som muligt. Gå jævnligt ture, gerne hver dag, selv om de måske er korte • Sid ikke i timevis med benene i ro/i samme stilling. Rejs dig op med jævne mellemrum og bevæg • kroppen • Drik 2-3 liter væske hver dag for at holde blodet tilpas fortyndet. Kløe eller udslæt Behandlingen kan give udslet. Kontakt os, hvis du får udslet, da du kan have brug for behandling. Undgå graviditet Det er bevist, at der er stor risiko for fosterskader, når man tager Pomalidomid under graviditet. Derfor gælder følgende: Til kvinder i den fødedygtige alder Du må ikke blive gravid under behandlingen med Pomalidomid og i mindst 12 uger efter afslutning af behandlingen. Kontakt afdelingen straks, hvis din menstruation udebliver Til mænd Du må ikke gøre din partner gravid, mens du er i behandling med Pomalidomid og i mindst7 uger efter afsluttet behandling. Pomalidomid er til stede i sæden, og du skal derfor bruge kondom, også hvis du er steriliseret. Hvis du har planer om at få et barn senere, bør du overveje at deponere sæd, inden du starter behandlingen med Pomalidomid, da stoffets langtidsvirkning på sæd endnu er ukendt. Pomalidomid kan nedsætte lysten til seksuelt samvær hos både mænd og kvinder og/eller evnen til at få rejsning hos mænd. Tal med os, hvis du ønsker at deponere sæd. Det er ikke muligt at deponere sæd under selve behandlingen. 4/6

Side 5

Pomalidomid og Dexamethason BIVIRKNINGER Infektion Behandlingen i sig selv giver sjældent feber og infektion. Men du kan have nedsat immunforsvar, fordi medicinen nedsætter antallet af hvide blodlegemer (leukocytter). Det er derfor en god idé at måle din temperatur, hvis du føler dig varm, utilpas eller begynder at fryse over kort tid og måske får kulderystelser. Kontakt os, hvis din temperatur kommer over 38,5 grader. Blødning Under behandlingen kan du opleve at bløde mere end normalt i perioder, da antallet af blodplader kan falde. Blodplader får blodet til at størkne, og derfor har du lettere ved at bløde, hvis antallet er lavt. Fortæl os, hvis du f.eks. bløder fra næse, mund eller skede. Hvis du har blød i afføring, urin eller har mange blå mærker eller røde prikker. Du kan undgå blødning fra tandkød ved at bruge en blød tandbørste og eventuelt en elektrisk barbermaskine i stedet for barberblad. Du bør undgå at tage gigtpiller og smertestillende medicin, fordi pillerne kan påvirke din slimhinde i maven. Undgå kraftig fysisk anstrengelse. Hvis du anstrenger dig fysisk, kan du risikere at få muskelblødninger. Blodmangel Behandlingen kan nedsætte antallet af røde blodlegemer. De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen, og derfor kan du opleve blodmangel, hvis antallet er lavt. Kontakt os, hvis du oplever svimmelhed, øresusen, hjertebanken, hovedpine eller oplever at være mere forpustet end normalt. Andre bivirkninger ved Pomalidomid Du kan opleve forskellige andre bivirkninger. Det kan være, at du føler sig utilpas, er tør i munden, får væske i kroppen (som viser sig ved eksempelvis hævede ben eller en pludselig vægtstigning). Dit hjerte og dine lunger kan også blive påvirket. Kontakt os med det samme, hvis du får åndenød, hjertebanken eller ubehag eller smerter omkring lungerne. Svie og ubehag i maven Dexamethason kan give svie og ubehag øverst i maven. Hvis du føler ubehag, skal du have medicin mod gener af mavesyre. Tal med personalet, og de vil hjælpe dig. Diabetes Hvis du pludselig begynder at blive meget mere tørstig end ellers og oftere skal tisse, skal du kontakte afdelingen. Dexamethason kan nemlig få dit blodsukker til at stige, så du i en periode har en form for diabetes. Vi vil så holde øje med dig og dit blodsukker. Det kan forekomme, at du skal have insulin i en periode. Det er en bivirkning og er midlertidig, så diabeten vil oftest gå i sig selv, når du stopper med at tage Dexamethason. Opstemthed Dexamethason er opkvikkende. Du kan føle dig humørmæssigt opstemt, rastløs, få mere energi, og du taler måske mere, end du plejer. Hos nogle (men færre) kan medicinen medføre det modsatte, nemlig nedtrykthed og depression. 5/6

    ...