Side 2
DA-EPOCH-R Om behandlingen DA-EPOCH-R består af etoposid, prednisolon, cyklofosfamid, hydroxydaunorubicin (doxarubicin), vincristin og rituximab. Stofferne er en kombination af forskellige typer af kemoterapi samt binyrebarkhormon og antistof. Alle stofferne ødelægger kræftceller på forskellige måder, og sammen virker de mod din lymfekræft. Behandlingen gives over fem dage i serier på tre uger (se skema på næste side). Du får en mere specifik plan af din læge, når du kommer i afdelingen. Inden hver behandlingsserie vil du få taget blodprøver og blive ringet op for at sikre, at du er klar til behandlingen. Behandlingen vil foregå semi- ambulant. Det betyder, at du ikke skal være indlagt. Du skal møde på X1 hver anden dag til opsætning af behandling, men det meste af tiden kan du være hjemme. Du møder i afdelingen og får noget af din behandling i dit CVK, mens andet bliver givet som tabletter. Du vil få anlagt et centralt venekateter (CVK) inden behandlingsstart . Et CVK er en større adgang til blodbanen end et drop eller venflon i armen. Et CVK lægges ind i en større blodåre på brystkassen, tæt ved kravebenet. Det tilstræbes, at du bibeholder dit CVK igennem hele behandlingsforløbet. Du vil få udleveret en særskilt information om anlæggelsen af et CVK. Vi kobler en lille pumpe til dit CVK . Heri får du din kemoterapi, mens du er derhjemme. Pumpen ligger i en særlig taske, du kan have om skulderen, så du kan bevæge dig frit omkring, mens du får din behandling. Du får kemoterapien via pumpen over 48 timer, mens du er hjemme. Når tiden er gået, skal du møde i hjemmeenheden på X1 igen for at blive koblet til nye pumper. Din behandling afsluttes på dag 5 (se skemaet). Så er du behandlingsfri i ca. 2 uger, hvorefter du starter samme behandlingsserie forfra. Sideløbende tager du prednisolon som tabletter hver morgen . De virker opkvikkende, så du kan få søvnproblemer, hvis du tager dem om aftenen. Du skal også have en indsprøjtning med vækstfaktor for at stimulere dannelsen af hvide blodlegemer, så du har mindre risiko for infektion. Du kan selv tage den, ellers kan der komme en hjemmesygeplejerske og give dig den. 2/9
Side 3
DA-EPOCH-R Første gang du skal have behandlingen, skal du være på afdelingen i 7-8 timer . Det er for at sikre os, at ikke får en allergisk reaktion på antistoffet Rituximab, som er udviklet til at finde kræftceller og ødelægge dem. Derfor får du også medicin, der kan forebygge en allergisk reaktion. Dag nr. 1 X1 Rituximab X Etoposid X Doxorubicin X Vincristin X Cyklofosfamid Prednisolon X Vækstfaktor 2 3 Hjemme X1 X X X X X 4 5 Hjemme X1 X X X 6 Hjemme X Du kan få Rituximab hurtigere, hvis du har fået det i forbindelse med anden behandling inden for de sidste tre måneder. Vi giver dig Rituximab langsomt i drop første gang, så din krop kan vænne sig til stoffet, mens sygeplejersken holder øje med din vejrtrækning, temperatur, puls og blodtryk. Hvis du tåler Rituximab første gang, vil de efterfølgende behandlinger gå hurtigere. Når du har fået Rituximab, kobler vi pumpen til din kemoterapi i dit CVK. Du får supplerende behandling for at modvirke bivirkninger af kemoterapien. Det drejer sig om Ondansetron og Aprepitant (Emend) mod kvalme, samt Allupurinol for at hjælpe med at udskille affaldsstoffer gennem nyrerne. 3/9