Højdosis Melphalan og stamcellestøtte Kort om behandlingsforløbet Den kemobehandling, du skal igennem, er så stærk, at den ikke kun slår kræftcellerne ihjel. Den slår også knoglemarvens raske stamceller ihjel. Hvis du ikke har stamceller liggende i reserve, kan din krop derfor ikke producere blodceller efter en højdosis kemobehandling. At du har fået høstet stamceller før kemobehandlingen, betyder, at du derefter kan få tilbageført stamceller, som er upåvirkede af kemobehandlingen. Stamcellerne bidrager til, at den normale knoglemarvsfunktion kan genoprettes og fungere fremover. Hvad er stamcellehøst? Stamcellehøst er en behandling, hvor du midlertidigt får udtaget en portion stamceller. Stamcellerne befinder sig normalt inde i din knoglemarv, hvor de danner røde og hvide blodlegemer og blodplader. Behandlingen med kemokur og vækstfaktor stimulerer din knoglemarv til at øge produktionen af stamceller så meget, at de bliver frigivet fra knoglemarven og bevæger sig ud i dit blod. Fra blodet er det muligt at høste stamcellerne. Når stamcellerne er høstet, fryses de ned indtil den dag, du skal have dem tilbage. Behandlingsforløbet består af 3 faser 1)den indledende fase, hvor din knoglemarv stimuleres til at producere flere stamceller, så der er nok stamceller at høste af 2)stamcellehøsten, hvor dine ekstra stamceller høstes og nedfryses 3)den afsluttende fase, hvor du får højdosis kemoterapi og får tilbageført de høstede stamceller. Hele forløbet varer typisk mellem 2-3 måneder. 2/16
Download PDF fil