Pegasys Hvad gør du, hvis du glemmer at tage Pegasys? Hvis du opdager, at du har glemt at tage Pegasys 1-2 dage, efter den var planlagt, skal du tage den hurtigst muligt. Tag næste indsprøjtning på den planlagte dag. Hvis du opdager, at du har glemt at tage Pegasys 3-5 dage efter den var planlagt, skal du tage injektionen hurtigst muligt. Tag de næste injektioner med 5 dages mellemrum, indtil du igen når den planlagte ugedag. Du må ikke tage dobbeltdosis som erstatning for en glemt injektion. BIVIRKNINGER Depression En sjælden bivirkning ved Pegasys er depression. Det kan vise sig som negative tanker og en følelse af håbløshed. Fortæl os, hvis du eller dine pårørende oplever, at du har tegn på depression. Led- eller muskelsmerter Nogle patienter oplever muskelsmerter. Fortæl os, hvis du er generet af muskelsmerter, så vi kan rådgive dig om evt. smertestillende medicin. Feber og generel utilpashed Du kan få feber, kulderystelser og føle dig træt og utilpas som følge af Pegasys. Du får forebyggende Pamol ved første behandling, men kontakt os, hvis generne bliver ved. Mavegener Du kan få diarre ledsaget af kvalme og mavesmerter. Du kan muligvis afhjælpe symptomerne: • Spis revet æble, A38 eller drik doven cola • Drik rigeligt, da du mister væske ved diarre. Tal med os, hvis du får store problemer med diarre. Det kan være, du skal have medicin for det. Hårtab og hudreaktioner Enkelte patienter får kløende og tør hud kombineret med hårtab. Tal med os, hvis du oplever hårtab. Du kan have brug for hårtabscreme til at afhjælpe det. Fed creme kan afhjælpe tør hud. Hovedpine Du kan få hovedpine af Pegasys. Drik gerne rigeligt med væske. Gerne mindst 2 liter om dagen. Hoste og åndenød Du kan opleve hoste og åndenød som følge af Pegasys. Kontakt os, hvis du bliver meget generet af hoste eller åndenød. Det kan være, at du har fået en behandlingskrævende infektion. Rejsningsproblemer Pegasys kan give rejsningsproblemer. Tal med os, hvis du oplever rejsningsproblemer. Det kan være, du skal skifte til en anden behandling. 5/6
Download PDF fil