Værd at vide om svampemidler Svampe og svampesporer findes overalt, også hos raske mennesker. Her giver de normalt ikke sygdom. Men svampe kan være årsag til infektion, hvis du har nedsat modstandskraft. Du er særlig i risiko for at få svampeinfektion under og efter intensiv kemoterapi. Hvis du får en knoglemarvstransplantation, stiger risikoen også for svampeinfektion. Det skyldes, at behandlingen svækker dit immunforsvar. Der findes forskellige typer svampe, fx gærsvamp og skimmelsvamp. Svampeinfektioner kan blandt ande ses i huden, mundhulen, fordøjelsessystemet, lungerne og i blodet. Svampeinfektioner kan spredes via blodet til kroppens organer. Symptomer kan være meget forskellige. De afhænger af hvor svampeinfektionen optræder. Hvordan anvendes svampebehandling? Man behandler mod svamp • for at forebygge, at du får svampeinfektioner - eller • som målrettet behandling mod en bestemt svampeinfektion. Der er forskel på, hvor mange gange dagligt og hvor længe du skal tage medicinen. Det afhænger af infektionen, og af hvilken medicin du bliver behandlet med. Medicin mod svamp findes både som tabletter, kapsler og mikstur. Det kan også gives som indsprøjtning i en blodåre (intravenøst). Visse svampemidler kan man kun få som indsprøjtning. Forskellige svampemidler: • Diflucan ® (Fluconazol) • Mycostatin ® • Candicas ® /Caspofungin) • Noxafil ® (Posaconazol) • Vfend ® (Voricon • AmBisome ® (Amphotericin B) På næsten side er nævnt de forskellige svampemidler og deres mest almindelige bivirkninger. 2/4
Download PDF fil