Værd at vide om virus og antiviral medicin BIVIRKNINGER De mest almindelige bivirkninger ved antivirale midler er: maveproblemer: generne kan være tynde afføringer, kvalme eller mavekneb. Hvis du får diarre, kommer du nemt i væskeunderskud. Derfor er det vigtigt, at du drikker rigeligt væske. svimmelhed: vær opmærksom på ikke at rejse dig for hurtigt op. hovedpine: kan afhjælpes med almindelige midler mod hovedpine. Du skal sørge for at tage din temperatur, før du tager paracetamol (Pamol, Panodil). Disse piller kan nedsætte din temperatur ved eventuel feber. hudkløe og hududslæt: generne kan afhjælpes med kløestillende medicin. Hvis din læge mener, at du er overfølsom over for medicinen, så vil han/hun stoppe behandlingen. sår på kønsdelene: der er øget tendens til at få irritation eller sår på kønsdelene. forebygge det ved at skylle med vand efter toiletbesøg. Du kan Gener fra bivirkninger Her har vi valgt at beskrive de bivirkninger, som patienterne hyppigst har. Det kan være, at du finder flere bivirkninger beskrevet i andet materiale. Hvis du er generet af bivirkninger, skal du tale med lægen, inden du eventuelt ophører med din behandling. Hvis du er hjemme, skal du ringe og tale med personalet. Stop aldrig med medicinen uden kontakt til lægen Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer at tage en eller flere doser? Tag dosis så snart du opdager, at du har glemt en dosis. Er det tæt på næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag ikke dobbeltdosis. Hvad gør jeg, hvis jeg kaster op? Hvis du kaster op inden for 15 minutter, efter at du har taget din medicin, skal du tage en ny dosis. Er der gået længere tid, skal du ikke gøre noget. Her kan du læse mere Du kan læse mere om de enkelte præparater på www.medicin.dk eller www.apotek.dk. På www.indlægsseddel.dk kan du også finde indlægssedler for de fleste lægemidler. 3/5
Download PDF fil