Side 2

Cladribine Kort om behandlingen Du får cladribine som en indsprøjtning under huden i låret. Det kan også gives over huden i maven. Din læge fortæller dig, hvordan din behandling kommer til at foregå. Målet med behandlingen er at ramme kræftcellerne og dermed mindske sygdommen i kroppen. Kurstoffet er specielt effektivt over for kræftceller, men det kan ikke skelne mellem kræftcellerne og de normale celler i kroppen. Derfor vil det også påvirke de normale celler, hvilket er årsagen til de bivirkninger, du kan opleve. De normale celler vil dog restituere sig gradvist i løbet af nogen tid. Stort set alle patienter gennemgår hele deres behandlingsforløb ambulant og kan have en hverdag næsten, som de plejer. Du skal have taget blodprøver før hver serie af kemokur, men der kan også være behov for blodprøver på andre tidspunkter i dit behandlingsforløb. Blodprøverne tages for at se, hvordan din krop tåler og reagerer på behandlingen. Det afhænger af sygdommen og den enkelte patient, hvor høj dosis Leustatin man skal have, hvor mange kemokure der skal gives, og hvor lang periode der skal være mellem kurene. I starten eller længere henne i forløbet kan du opleve at skulle starte på medicin eller andre tiltag, som ikke står beskrevet i denne information. Der kan ske forskydninger eller ændringer ud fra en lægelig vurdering af din situation. Du vil selvfølgelig blive informeret om baggrunden for dette og er i øvrigt altid velkommen til at stille yderligere spørgsmål, hvis du ønsker noget uddybet. 2/4

Side 3

Cladribine BIVIRKNINGER Påvirkning af blodcellerne De forskellige blodceller, som dannes i knoglemarven, udgøres af: • De røde blodlegemer (i daglig tale kaldet hæmoglobin) • De hvide blodlegemer (også kaldet leucocytter) • Blodpladerne (trombocytter) De røde blodlegemer bærer ilt rundt i kroppen, de hvide udgør kroppens immunforsvar, og blodpladerne medvirker til at standse blødning. Disse blodceller kan blive påvirket af kemokuren sådan, at der bliver nedsat mængde af dem i en periode, hvorefter antallet igen stiger. Det gælder oftest de hvideblodlegemer, men evt. også de øvrige blodceller. Du skal derfor være ekstra opmærksom på feber, fordi du er i større risiko for at få infektion. Kontakt os altid, hvis du får over 38,5 i temperatur, da du måske skal have behandling med antibiotika. 3/4

    ...