Side 2
Bortezomib og Dexamethason Kort om behandlingen Bortezomib (Velcade) og Dexamethason er to stoffer, der har hver deres effekt på din sygdom og i kombination har de større effekt. Bortezomib nedsætter antallet af kræftceller, så de raske celler får mere plads og nedbrydningen af knoglevæven mindskes. Dexamethason er et binyrebarkhormon, som også nedsætter antallet af kræftceller. Din behandling foregår dels i afdelingen og dels i eget hjem Vi giver Bortezomib i afdelingen, og tabletten Dexamethason skal du tage derhjemme. Vi giver behandlingen i serier på 21 dage (3 uger), og derefter starter du en ny behandlingsserie. Antallet af serier afhænger af dit sygdomsforløb. Det er muligt, at få Bortezomib i eget hjem. Det er i sammenråd med lægen, at det besluttes, om hjemmebehandling er en mulighed. Her kan det både være dig selv, der tager injektionen eller en hjemmesygeplejerske, der giver den. Hvis der gives hjemmebehandling, vil afdelingen være i kontakt med dig på behandlingsdagen. Du får Bortezomib som indsprøjtning Bortezomib får du som indsprøjtning to gange om ugen i mave eller lår. Du tager Dexamethason som tabletter Du skal tage Dexamethason om morgenen samme dag og dagen efter, du har fået Bortezomib. Tabletten kan gøre dig rastløs, og derfor kan du have svært ved at sove om natten, hvis du tager den om aftenen. Du får jævnligt taget blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker, og hvordan du tåler den. Samtidig med Bortezomib og Dexamethason får du medicin, der beskytter dig mod virusinfektion, da du vil blive lettere modtagelig for dette under behandlingen. 2/6
Side 3
Bortezomib og Dexamethason BIVIRKNINGER Påvirkning af nervesystemet Bortezomib kan påvirke nervesystemet. Du vil opleve nervepåvirkning som føleforstyrrelser i hænder og fødder eller føle en stikken, prikken eller snurren i specielt fingre eller tæer. Nogle patienter oplever at have problemer med at knappe knapper, strikke, sy eller gå op og ned af trapper. Påvirkningen af nervesystemet kan også give smerter (nervesmerter). Du vil føle, at det jager, lyner eller støder i kroppen. Det kan være, at du i forvejen har føleforstyrrelser på grund af tidligere behandlinger eller sygdommen. Disse gener kan forværres. Kontakt personalet, hvis du oplever nervepåvirkning eller smerter. Du må ikke se tiden an, selvom du kun har lette gener. Påvirkningen af dit nervesystem kan nemlig forværres, hvis du fortsat får behandling i samme dosis, og der kan være en risiko for varig påvirkning af nervesystemet. Tag varme bade Giv dig selv, eller få pårørende til at give dig blid massage Beskyt dine fødder og hænder. Du kan for eksempel undgå at gå med bare fødder og bruge handsker i koldt vejr. Brug komfortabelt fodtøj med skridsikker sål Plej huden på hænder og fødder med creme Blødning Du kan risikere at bløde i perioder af behandlingen, fordi antallet af blodplader (trombocytter) kan falde. Blodplader får blodet til at størkne, og derfor har man lettere ved at bløde, hvis antallet er lavt. Kontakt os, hvis du fx bløder fra næse, mund eller skede. Hvis du har blød i afføring eller urin. Hvis du oplever at have mange blå mærker eller røde prikker. Du kan undgå blødning fra tandkød ved at bruge en blød tandbørste og en elektrisk barbermaskine i stedet for barberblad. Du bør undgå at tage gigtpiller og smertestillende medicin, fordi pillerne kan påvirke din slimhinde i maven. Kraftig fysisk anstrengelse. Hvis du anstrenger dig fysisk, kan du risikere at få muskelblødninger. Blodmangel Kemoterapien kan nedsætte antallet af røde blodlegemer, og derfor kan du opleve blodmangel. Kontakt os, hvis du oplever svimmelhed, øresusen, hjertebanken, hovedpine eller oplever at være mere forpustet end normalt. 3/6

