Patient med myeloid sygdomi hjemmeenheden CVK derhjemme - hvad skal du holde øje med? Du skal være opmærksom på de klassiske infektionstegn ved CVK-indstiksstedet: • Rødme • Varme • Hævelse • Ømhed Hvis du oplever dette, skal du kontakte afdelingen med det samme, da det kan være tegn på en begyndende infektion. Feber For at holde øje med din temperatur skal du måle temperatur morgen og aften og notere den i dagbogen. Hvis du føler utilpas, skal du også måle din temperatur - kuldskærhed eller deciderede kulderystelser kan være tegn på begyndende feber. Vi anbefaler, at du køber et øretermometer på apoteket. Ved temperatur på 38,5 grader C eller derover, skal du kontakte afdelingen med det samme. Dit immunforsvar er lavt. For at undgå infektioner derhjemme må du ikke omgås mennesker, der er synligt syge med fx. forkølelse, kraftig hoste eller influenza. Du må gerne være sammen med venner og familie, så længe de er raske. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte sygeplejersken i Hjemmeenheden. Du skal undgå steder med mange mennesker som biografen, store indkøbssteder, svømmehallen og offentlige transportmidler. Blødning Når dine blodplader (trombocytter) er lave, har du større risiko for at komme til at bløde, da dit blod har sværere ved at størkne. Det betyder blandt andet, at du lettere får blå mærker på huden, og du kan få små røde blodudtrækninger, også kaldet petekkier. Kroppens slimhinder bløder også lettere. Du kan få næseblod, blod i urinen, blod i afføringen og blod ved tandkødet (typisk når du børster tænder). Brug derfor gerne en blød tandbørste, der er nænsom mod tandkødet. Brug af samme grund elektrisk barbermaskine i stedet for en skraber. Hvad gør jeg hvis det bløder? Får du næseblod, kan du lægge en pose med lidt knust is hen over næseryggen. Du kan også spise en is eller sutte på en isterning. Kulden er med til at trække de små blodkar sammen og kan hjælpe til at standse blødningen. Hvis blødningen ikke stopper af sig selv inden for 30 minutter, skal du kontakte afdelingen. Får du blod i urin eller afføringen, skal du kontakte afdelingen. Blod- og blodpladetransfusioner Det er individuelt hvornår man skal have røde blodlegemer. Dit niveau findes under den første indlæggelse. Ofte ligger grænsen mellem 4,8 mmol/l - 5,3 mmol/l. Du skal have blodplader, når blodpladerne er under 15 mia/l. 3/13
Download PDF fil