Side 2
ALL-regime Akut lymfatisk leukæmier en form for blodkræft, hvor en bestemt type hvide blodlegemer formerer sig uhæmmet. Årsagerne til, at Akut lymfatisk leukæmi (ALL) opstår, er ikke fuldstændig klarlagte, men der er tale om en kræftsygdom i immunforsvaret, og sygdommen opstår ved, at der kommer genmutationer (fejl i cellernes gener), når immunforsvaret reagerer på infektioner. Man kan ikke sige, at en bestemt infektion eller begivenhed er årsagen, for immunforsvaret arbejder hele tiden, selv om man ikke har tegn på infektion. Hvis genmutationerne giver uhæmmet vækst, kan det være starten på sygdommen, og jo mere ustabile generne er, jo mere muterer cellerne. De hurtigst voksende celler dominerer og destruerer knoglemarven, så man får: • blodmangel • blødningstendens • tendens til alvorlige infektioner. Behandlingens virkning på din sygdom Målet med behandlingsforløbet er at ramme de syge, hvide blodlegemer (kræftcellerne), så de ikke kan leve videre eller formere sig. Kemokurene, du skal have, er sammensat af flere stoffer, som hver især påvirker cellerne på forskellig måde. Kemokurene er specielt effektive over for kræftcellerne, men kan ikke "skelne" mellem kræftcellerne og visse andre celler i kroppen. Derfor vil de også påvirke normale celler, hvilket er årsagen til de bivirkninger ved behandlingen, der gennemgås senere. Kurstofferne virker især på hurtigtvoksende celler i kroppen. Hurtigvoksende celler er de celler, som ofte udskiftemed nye og altså deler og formerer sig hyppigt. Blodcellerne hører til denne kategori af celler i kroppen - og herunder også kræftcellerne. Hårceller, kønsceller og celler, der beklæder væggene i næse, svælg og fordøjelsessystemet m.v. (slimhinderne), er fx. også hurtigvoksende celler. De normale celler vil dog restituere sig igen efter nogen tid. Der vil blive gjort forskellige tiltag for at forebygge, mindske eller behandle bivirkningerne på de normale, "raske" celler i dit behandlingsforløb. I det efterfølgende beskrives først anlæggelse af centralt venekateter - en adgang til blodbanen, hvorigennem behandlingen bliver givet. Derefter informeres du om de typer af kemokure, du skal have i forløbet. Kurene beskrives særskilt én efter én. Dernæst følger afsnit af mere generel karakter om hele forløbet, forholdsregler hjemme m.m. Endelig kan du bagerst i pjecen finde en skematisk oversigt over hele behandlingsplanen. NB! Nogle patienter med ALL skal have suppleret behandlingen, som beskrives her, med et andet kurstof og/eller med en tabletbehandling. Det er, fordi nogle patienter med ALL, der har et positivt eller negativt Philadelphiakromosom. Har du et positivt Philadelphiakromosom, får du tillæg af tabletbehandling som gives livslangt. Der er også nogle patienter der i forbindelse med behandlingen får et antistof. Antistofbehandling kan være en mulighed, når leukæmicellerne har bestemte proteiner på overfladen. Hvis du skal have antistofbehandling, får du information via en separat pjece om rituximab. Hvorfor skal der lægges CVK? Et CVK bruges til at give kemoterapi, anden medicin og blodtransfusioner i. Der kan endvidere tages blodprøver fra det, hvis du bliver oplært i det, og det kan ligge længere tid i kroppe 2/17
Side 3
ALL-regime drop. Dit behandlingsforløb med kemoterapi medfører, at du ofte skal have taget blodprøver og have kurstoffer, medicin m.m. i drop. Kateteret vil derfor gøre dit forløb mere sikkert og komfortabelt for dig. Hvad er et centralt venekateter Et centralt venekateter er en tynd plastslange, som bliver lagt ind i en større blodåre ved kravebenet. Kateteret er ca. 15-20 cm langt. En del af det er placeret uden for kroppen, mens en anden del ligger inde i blodåren i brysthulen. På afdelingen kaldes kateteret i daglig tale for CVK, der er en forkortelse for centralt venekateter. Forberedelser til anlæggelse af CVK Aftenen før kateteret lægges eller på selve dagen, skal du tage bad og skifte til ren hospitalsskjorte. Nogle patienter skal evt. have transfusion med blodplader (som medvirker til at standse blødning), inden kateteret lægges. Det sker for at sikre, at kroppens evne til at standse blødning er i orden, inden kateteret lægges. Selve anlæggelsen af CVK Kateteret lægges af en erfaren narkoselæge og foregår på en operationsstue, hvortil du vil blive kørt i seng. På operationsstuen bliver området omkring dit kraveben vasket af med et desinfektionsmiddel, og du bliver lokalbedøvemed en indsprøjtning i huden. Kateteret bliver derefter lagt under røntgen- gennemlysning, så lægen kan placere kateteret det korrekte sted. Kateteret sys fast til huden med 1-2 sting, og der lægges en steril forbinding over. Det varer ca. 1/4-1/2 time at få lagt kateteret. Nogle patienter mærker stort set intet, mens andre synes, det gør ondt. De fleste synes, det er lidt ubehageligt. Hvis du er meget nervøs for at få kateteret lagt, kan du bede personalet om at få noget beroligende medicin forinden. Da det er sjældent, vi har et nøjagtigt tidspunkt for, hvornår kateteret lægges, bedes du fremkomme med dit ønske om beroligende medicin snarest muligt. Vi kan derefter koordinere tidspunktet med afdelingen, som lægger kateteret, så medicinen virker bedst muligt, når kateteret lægges. Der kan være moderate smerter ved indstiksstedet, i skulderen eller den øverste del af ryggen i op til en uge efter. Hvis du har behov for smertestillende medicin, er du velkommen til at bede om det. 3/17
