Bendamustin BIVIRKNINGER Blodmangel (lav blodprocent) Kemoterapien kan give dig lav blodprocent. Det er det, vi også kalder lav hæmoglobin. Det sker, fordi kemoterapien også rammer de raske celler i knoglemarven, som ellers skal danne nye røde blodlegemer, der er med til at transportere ilt rundt i kroppen. Fortæl os altid, hvis du • Oplever åndenød • Har hjertebanken • Er svimmel • Har hovedpine • Er kuldskær • Er bleg • Har susen for ørerne. Hvis vi kan måle, at blodprocenten er lav, giver vi dig en blodtransfusion. Blødning Du kan have øget risiko for blødning i perioder af behandlingen, fordi kemoterapien nedsætter antallet af blodplader (trombocytter). Blodplader er celler i blodet, der forhindrer blødninger. Kontakt os, hvis du får en af følgende symptomer, da du måske har brug for en transfusion: • Blødning fra næse, mund eller skede • Blod i afføring eller urin • Mange blå mærker eller små røde prikker i huden. Du kan forebygge blødning ved at: Bruge en blød tandbørste Undgå at tage gigtpiller (Ibuprofen, Todalac o. lign.) og medicin med acetylsalisylsyre (Kodimagnyl, Treo) - dog kan der være undtagelser, hvis du tager magnyl pga. en tidligere blodprop. Tal med din læge, hvis det er tilfældet Undgå kraftig fysisk anstrengelse Holde dig fra alkohol, da det kan nedsætte funktionen af blodpladerne Drikke rigeligt og spise fiberrigt, så du undgår at få forstoppelse, der kan være årsag til hæmorider. Påvirkning af slimhinder En sjælden bivirkning er irritation af slimhinden i blæren eller munden. Kontakt os med det samme, hvis du: • Får sår, blærer eller belægninger i mund og svælg • Oplevet mundtørhed • Får sejt spyt • Har øget slimdannelse • Har synkesmerter eller problemer med at tygge maden • Smerter eller blødning i forbindelse med vandladning. Drik rigeligt, så blære og urinveje gennemskylles grundigt. Vær ekstra opmærksom på din mundhygiejne 5/7
Download PDF fil