Side 2

ABVD (Adriamycin., Bleomycin, Vinblastin, Dacarbazine) ABVD er medicin til kemoterapi. ABVD består af 4 forskellige stoffer: Adriamycin, Bleomycin, Vinblastin og Dacarbazine. Meningen med behandlingen er at ramme kræftcellerne De rammes, så de ikke kan leve videre eller formere sig. Kombinationen af forskellige stoffer påvirker cellerne på hver sin måde og forhindrer også, at kræftcellerne udvikler resistens over for behandlingen. ABVD-behandlingen er meget effektiv over for kræftceller, men den skelner ikke mellem syge og raske celler. Derfor får man ofte forskellige bivirkninger af behandlingen. De raske celler vil dog gendanne sig efter noget tid. Du skal have taget blodprøver før hver behandling Du får også taget blodprøver løbende for at se, hvordan din krop tåler behandlingen. Behandlingen tager ca. 4 timer. Før du kommer ind til behandling, skal du tage din temperatur, da du ikke må have feber, når vi starter behandlingen. Du får kemoterapi i drop via en venflon i armen Det er vigtigt, at dit drop fungerer rigtigt. Medicinen kan nemlig være vævsirriterende og kan skade, hvis væsken løber ud i vævet. Personalet vil derfor nøje kontrollere droppets funktion og medicinens indløb. Sig til, hvis du får smerter eller svie der, hvor droppet er lagt ind i åren. Enkelte patienter får lagt et større drop, et såkaldt centralt venekateter. Du får besked, hvis du skal have lagt sådan et. De fleste patienter gennemgår hele deres behandlingsforløb ambulant, mens enkelte bliver indlagt. Mange patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og har en almindelig hverdag. Andre har brug for at få ekstra fridage eller at stoppe med at arbejde i en periode. 2/5

Side 3

ABVD (Adriamycin., Bleomycin, Vinblastin, Dacarbazine) BIVIRKNINGER Hårtab Kemoterapien gør, at du taber håret på hovedet og andre steder på kroppen. Hårtabet begynder ca. 3-4 uger efter, du er startet behandling. Det erindividuelt, hvor meget hår man taber. Nogle patienter bevarer lidt hår eller dun i hovedbunden, ligesom enkelte kan opleve, at håret begynder at vokse frem igen et stykke inde i behandlingsforløbet. Vi tilbyder rekvisition til paryk. En frisør kan komme på besøg i afdelingen, hvis du ønsker at bestille en paryk. Hvis du ikke ønsker paryk, kan du i stedet få rekvisition til anden hovedbeklædning som fx hat eller kasket. Tag til frisøren, så han eller hun har set dit hår, før det begynder at falde af, så de kan få et indtryk af dets farve, struktur samt af din frisure. Det gør det nemmere at lave en paryk, der ligner dit eget hår. Håret vokser ud igen, når hele behandlingsforløbet er afsluttet. Det nye hår kan være lidt ændret i farve eller have en anden struktur i forhold til tidligere. Inden for et års tid bliver håret dog stort set altid, som det var før behandlingens start. Påvirkning af blodcellerne Behandlingen kan påvirke antallet af dine blodceller. Dine blodceller har betydning for dit immunforsvar, og derfor skal du i 8-12 dage efter behandlingen være ekstra opmærksom på feber, da du er i større risiko end sædvanligt for at få en infektion. Læs mere om lave hæmatologiske værdier i Patientens Bog. Kontakt afdelingen hvis du får feber over 38,5 grader, da du måske skal have penicillin. Forstoppelse En del patienter får forstoppelse. Du kan forebygge det: • Ved at drikke 2-3 liter væske dagligt i ugen efter behandlingen • Ved at dyrke motion • Ved at spise svesker, hørfrø eller lign. Det kan måske blive nødvendigt for dig at tage afføringsmiddel i perioder. Vi anbefaler Movicol, som kan købes på apoteket. Fortæl personalet, hvis du er meget generet af forstoppelse. Diarre Enkelte patienter oplever diarre. Spis revet æble, A38 eller drik doven cola. Generelt skal du drikke rigeligt, da du mister meget væske ved diarre. Hvis det ikke hjælper, kan du få medicin. Tal med personalet, hvis du oplever store problemer med diarre. 3/5

    ...